- Skrevet af: Bjarke Kristensen
Her er en lille beretning fra vores tur til det syd Fynske øhav.
Vi mødtes i klubben fredag eftermiddag kl 16, fik pakket udstyr og rib, Vi var så heldige at vores nye mand Kasper Schier kom med på et afbud i sidste øjeblik. Så det var ikke noget problem at få plads til udstyret i hans store kassevogn. Derefter gik turen syd over, vi skulle mødes med Daniel på restepladsen ved Stilling og samtidig nyde en fin middag på Mac D. Det var en lang tur med traileren på, men vi var fremme på campingpladsen på Langeland ved 22 tiden. Vi havde aftalt at vi skulle op kl 7 og så køre fra pladsen kl 7.45 præcis.
kl 8.15 ca kørte vi afsted i det gode, med desværre lidt overskyet, vejr. Kursen var sat mod Lohals på nordspidsen af langeland. Ribben blev søsat og vi fik pakket alt udstyret der i, inden turen gik mod Dr Eichelbaum, vores første distination. Vi fandt hende på sidescanneren og droppet ankeret så præcist at jeg troede Peter havde flyttet på det da jeg kom ned. Første hold var Peter V og Daniel, andet hold i vandet var Kasper S og jeg (Bjarke) og sidste hold var Anders og Steffen (The wet bandits). Det var Kaspers første dyk fra ribben og første dyk på et vrag, så humøret var højt. Da vi kom ned var sigten på ca 10 meter og strømmen var der ikke noget af. Det er et utroligt flot og intagt vrag der ligger i bedste anders and stil. Det var et godt dyk på 25 meter og 35 minutter.
Da alle mand igen var i ribben og madpakkerne indtaget, gik det syd på igen i søgen efter det næste dyk. Vi fandt en stensætning på 6 meter vand der så lovende ud. Vi smed anker og gjorde det første hold klar, vi kunne se at der var kommet strøm så vi smed en strømline ud. Men da Peter V og Daniel hoppede i kunne vi se at det ikke kun var lidt strøm. De måtte kæmpe sig hen til bøjen og trække sig ned af rebet. De kom op efter 20 minutter lige som Kasper og jeg skulle til at i, det var en udfordring at få deres udstyr og dem op i båden igen. Jeg hoppede i og fik kæmpet mig ned på bunden, hvor jeg skulle vente på Kasper og Steffen( Anders var for våd til at dykke igen). Der var meget flot med det lange tang på stenene og den gode sigt, men efter at have ventet 12 minutter uden at få selskab pakkede jeg ankeret sammen og gik op. Der var åbentbart en svagarms virus der havde ramt de to sidste dykkere, så ikke kunne trække sig mod strømmen.
Da jeg igen var i båden sejlede vi ind til molen ved Lohals havn, hvor dem der havde lyst kunne brænde det sidste luft af på et hygge dyk. Kasper, Steffen, Anders og jeg hoppede i og fik en fint dyk på 30 minutter langs stennene. Der var desværre ikke så meget liv at se på. Da vi igen var i båden og kom ind til broen ved slæbestedet, var vandstanden faldet over en meter. Det var ret så træls da vi skulle løfte vores udstyr ca 1.5 meter op på broen. da vi havde fået ribben op og pakket bilen, blev det straks mere alvorligt da alle mand skulle ha afmonteret vores uridomer. Kasper og jeg var også lidt i tvivl om den fugtige plet i inderdragten var saltvand eller noget mere varmt og gult?
Vi kørte mod campingpladsen mens Steffens bil svingede inden om et spisested for at hente nogen af de lokale mad specialiteter. Kasper og Jeg fik slæbt flasker og inderdragte over i campingpladsens fylde og tørre rum, så det hele var klar til næste dag. Så det blev til en rigtig hyggelig aften på teressen med pizza, øl og røverhistorier.
Søndag morgen var vi igen oppe ved 7 tiden og fik skruet en helt fornuftig bruch sammen med æg, bacon, pølsen osv. Efter maden kørte Kasper og jeg mod Ballen havn (og Ærøsund færgen) mens de andre for rengjordt hytterne og tjekket ud. Det var så godt timet at begge biler var fremme næsten samtidigt. Præcisionen med isætning af rib, samlet udstyr, pakket rib og påsætning af uridomer gik så godt at frømandskorpset ville være misundelig. Sejelturen ud til færgen tog små 5 minutter, og de første dykkere var i vandet på rekorttid. Jeg dykkede igen med Kasper, og da vi kom ned på vraget kunne vi se at kom vi under 10 meter forsvandt sigten, så vi hyggede med at penetrære de to øverste dæk og styrehuset. Sigten var på ca 5-8 meter og der var ingen strøm. Det er et fint vrag som der kan dykkes på af alle, for alt både inde og ude er skåret væk. Hold tre, Anders og Steffen, var i vandet da vi kom op igen, og der viste det sig at vores militære præcision havde betalt sig. Der kom en zodiac med tre dykkere og bandt på vores bøje, inden de var kommet i vandet kom der et større rib med 8 dykkere og lage til ved den anden bøje. Så da vi havde fået hold tre op i båden blev vi enige om ikke at tage et dyk mere der og sejle mod havn. Ellers skulle vi dykke sammen med de nu 4 andre ribber så der var kommet der ud for at dykke. Ribben røg på trailener, udstyret i bilen og uridomer forsigtigt fjernet og smidt ud, inden turen igen gik mod Nørrsundby.
Turen bestod af Peter Valler, Daniel Rømer, Steffen Frem, Anders Pedersen, Kasper Schier og Bjarke Kristensen.
{jcomments on}
- Skrevet af: Daniel Beck Rømer
RIB-sæsonen blev skudt igang lørdag den 19 marts, hvor vejret var helt perfekt, specielt først på dagen. Vi var morgenfriske og havde afgang fra klubben lidt over 8, hvorefter turen gik mod Strandby. Målet for turen var Korallerne, der passede fint til at pudse stilen af på lavt vand og samtidig se noget flot natur i DK.
Som lovet var vejret rigtigt fint, blikstille vand, en skyfri himmel og vindmøller som stod stille. Vi fik RIB-en i vandet fra slæbestedet i Strandby, og sejlede derefter mod Hirsholmene med båden fyldt. Korallerne blev slået, og det viste sig hurtigt at der absolut heller ingen strøm var, så forholdene var helt perfekte. Under vandoverfladen var sigten rigtigt fin og der var masser af lys, dejligt. Fisk var der endnu ikke ret mange af, men vi så en del store taske-krabber, nøgensnegle og flotte formationer. Det var undertegnedes første tur på korallerne, og jeg må sige at det er flot dykning i Danmark som bestemt kan anbefales! Min maxdybde var her 9m - et rigtigt hyggedyk.
At strømmen var minimal blev understreget af at ankerkæden end ikke blev rettet ud med RIB'en bundet på. Eneste minus var vandtemperaturen, som på nuværende tidspunkt er omkring 5 grader. En del af besætningen var derfor blevet kolde, og valgte at stå over andet dyk på dagen. Andet dyk gik til Ellen Emil, et mindre fiskefartøj som gik ned i 1994. Vraget ligger på omkring 18m, og stikker idag ikke mere end en meter op. Sigten var dog også fin her, og det blev til et 30 min dyk. Turen gik herefter hjemover, og vi kan berette at RIB'en er kampklar til en god sæson.
Deltagere: Daniel B Rømer, Peter Valler, Steffen Frahm, Anders Scheuer, Susanne Jensen, Henrik Zimmermann
- Skrevet af: Peter Valler
Trods det noget kedelige vejr, skulle vi ud og have vand over hovedet. Nogle havde det ikke i sig, og måtte springe fra, så det var kun den hårde kærne, der drog af sted. Daniel, Scheuer og undertegnede. Vigtigst var det at få testet Zodiac'en som virkede fint, og der skal bare nogle småjusteringer til før den spiller helt, så der vil blive lavet en introduktionsdag, så snart vi får en smule varme i luften. Desuden bød turen på et potentielt nyt vrag og fangst af fisk. Ja, tro det eller ej, det skete faktisk i Limfjorden.
Temperaturen i vandet var to grader på bunden og nul i overfladen. Samtidig havde vi god vind og en grad eller to i luften, så det var da lidt frisk i det. Vi afprøvede et nyt sted i Limfjorden, og trods uoptimal sigt lykkedes det os at håndfange en skrubbe og finde et potentielt nyt vrag, som skal undersøges nærmere. På billedet ses skruen vi fik med op.
Så er året ligesom sparket i gang. {jcomments on}
- Skrevet af: Daniel Beck Rømer
{jcomments on}
Hermed en lille fortælling om vores tur til Grenå med RIB i weekenden 7-8 november 2015. Vi drog fra klubben mod Grenå fem mand omkring klokken 19 fredag aften. Køreturen tager et par timer med RIB bagpå, så vi ankom ud på aftenen til Grenå lystbådehavn. Her havde vi fået lov til at låne den lokale dykkerklubs klubhus for et yderst beskedent beløb per mand. Klubben 'Plask' råder over et fint klubhus med gode faciliteter og plads helt ud til bådbroen, super lækkert! Vi satte RIB'en i vanden fredag aften så vi var klar til afgang lørdag formiddag.
Vejret lørdag var fantastisk fra morgenen, så vi sejlede med god fart mod første dykkersted lidt nord for Grenå havn. Vi havde læst godt om "Prammen" som jagtsted, og vi blev ikke skuffede. Der var en del strøm i overfladen, hvilket vist er ganske normalt for området, til gengæld var det helt roligt på bunden og rigtig god sigte. Vandet var i øvrigt hele 14 grader her i november! Prammen ligger på omkring 12m vand og er temmeligt intakt. Alle sprækker og huller var fyldt med torsk - og på trods af en doven harpun blev det til en pose fyldt med fine torsk. Andetholdet glemte desværre deres harpun (selvom vi havde ikke færre end 5 harpuner ombord) på dykket, ellers havde de helt også været i blodrus.
Herefter gik turen til vraget 'Felicia' blot et par sømil fra Prammen. Felicia er en gammel tysk damper på 72m fra 1878. Den er desværre noget nedsprængt, og udgør i dag mest af alt et kunstigt rev på 15m. Der var dog også her masser af liv, og begge dykkerhold fik torsk med op - og en enkelt hummer. Dejligt dyk - og undertegnede havde held til at skyde tre torsk i et skud efter en skarp iagtagelse af min makker Peter Valler, der fandt nogle torsk som lå tæt og trykkede sig. Alle havde gode dyk også her.
Vi havde aftalt at tage et sidste dyk for at tømme flaskerne på lavt vand ved Sangstrup klint, og sejlede derfor helt ind til land efter dykkene på Felicia. Her blev det til to kortere dyk på helt lavt vand, hvor vi så nogle flotte undervandsformationer og planteliv. Mørket og kraftigere vind om aftenen (Freja) var dog ved at indhente os, og det blev til en frisk tur hjemad med lidt søgang, regn og orientering i mørket. Vi kom dog fint tilbage i havn - hvor vores værter havde sat kolde øl frem på udstyrskasserne :)
Bjarke og Anders tog én for holdet og hhv. rensede og filleterede de mange torsk, mens vi andre nøje holdt dem ved godt selskab af frygt for at vi selv skulle udføre arbejdet.
Da alle fiskede var ordnet, hummeren kogt og alt smidt i fryseren blev lørdagen sluttet af på bedste fisker-vis med udbragte pizzaer og kolde øl. Som det nok ikke gik ubemærket hen stormede det en smule natten til søndag med stomen Freja, og vandet var ikke til dyk fra Grenå fra morgenen af - og vi besluttede os for at drage hjemad. Tak til alle for en super tur - vi skal helt sikkert besøge Grenå igen!
Turdeltagere: Peter Valler, Bjarke Kristensen, Ken Steffen Frahm, Anders Scheuer og Daniel B Rømer.
- Skrevet af: Peter Valler
Vi fik desværre et par sene afbud, så vi var kun seks mand. Turen over var noget hård, og da kaptajnen lovede 20 m/s og 5 meter bølger, frygtede vi det værste. Det kostede dog kun en times ekstra sejlads og en halvt smadret taxfreebiks, men det så nu ikke ud til at påvirke en eneste af NSK dykkerne.
Søren T på Gudrun og det obligatoriske gruppebillede af de flotte fyre (hvornår kommer der damer med?)
I Flekkefjord er vandet altid fladt, så vind betyder ikke noget, og ved formiddagstid gik turen til Gudrun i solskin. Jeg ved ikke, om det skyldes, at vi i år var afsted, et par uger før end vi plejer, men sigten var fantastisk. Man kunne let se på tværs af lastrummene, og fra 30 m kunne man se silhuetten af RIB’en i overfladen. Vi havde 30 % nitrox og decogas, så det blev et godt langt dyk, dog uden at se de dybere dele.
Man kan let se dykkerne på sikkerhedstoppet, og Peter har sat kursen i det flotte landskab
Næste dyk blev på vraget af Stuholm, eller dvs. at vi fandt det ikke i første forsøg, så det endte med et blomsterdyk. Jeg ved ikke om det er alderen der er begyndt at trykke, men jeg nød faktisk dette dyk rigtigt meget. Det var som at dykke i et akvarie med utroligt mange fisk og et fantastisk landskab, som var let at overskue med 20+ m sigt, og det blev også til en god pose kammuslinger.
Peter MC valgte, som han efterhånden har for vane, at ofre sin middagsmad til havguderne, så jeg måtte en tur i baljen igen sammen med Søren. Denne gang gik det bedre med at finde vraget. På landkending blev vi enige om at nu måtte vi være tæt på, og ganske rigtigt, så have ankeret ramt lige ind i side af styrhuset.
Stenbider og kunstigt rev
I løbet af weekenden kom vi også på katedralen, som var knap så imponerende som tidligere, grundet den gode sigt. Det var dog et rigtigt fint dyk, hvor jeg fandt en havtaske, som Søren T stak. Vi skulle lige hen og vise Daniel og Anders den fine fisk, da de ikke havde fået deres med op dagen tidligere, og vupti så bed den sig fast Sørens knæ. Søren så ikke for stolt ud ved situationen, og jeg var ikke til meget hjælp, da latter og maske ikke passer for godt sammen. Det lykkedes Søren at få hånden ind i kæben og vriste fisken fri, men det kostede en våd hånd.
Havtaske uden Sørens knæ og når man kan se bunden på mere end 20m fra overfladen er det da helt fint.
Endnu engang skal der være stor ros til kokke, indkøbere og jagere for den udsøgte menu. Den stod på havtaske, koteletter, kammuslinger, hakkedrenge, nachos, banansplit og andet godt.
Dagens fangst og en skeptisk Bokser, der ikke helt kan forstå, at vi ikke bare køber dem i Brugsen.
Der blev dykket flere gode dyk, ikke mindst på Gudrun, hvor der blev penetreret og afgasset i stor stil. Selvom jeg har været der mange gange før, bliver jeg alligevel altid imponeret af Gudrun. Tænk at have et WW2 vrag 10 minutters sejlads fra sit klubhus, hvor der altid er fladt vand, ingen strøm og fin sigt.
Tak til Søren, Bokser, Scheuer, Daniel og Peter MC for endnu en virkelig hyggelig tur, som jeg vil huske for den fantastiske sigt, første havtaske, virkelig gode mad og generel ja-hat hele vejen igennem.
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Det så ud til at efterårsstormene havde glemt, at det er efterår, så med let vind fra øst, måtte turen gå til Vestkysten. Holdet bestod af Susanne, Thomas, Bjarke David, Peter MC og undertegnede som tog turen til Hirtshals sammen med ca. 15 andre fiskerbåde, så der var kø ved slæbestedet.
Første mål på turen var Faros, som i øjeblikket er bøjet af, så påbindingen gik som en leg. Sigten de første 15-20 meter ned var meget god, så vi kunne se overbygningen på vraget, så snart vi var i vandet. Peter MC og jeg tog en fin tur rundt på og i overbygningen, med meget svingende sigt afhængigt af dybden. Selv da vi var inde i vraget, var vi ikke selv skyld i dårlig sigt, men en panisk torsk lykkedes med at pladre godt op i dyndet. Vraget står næsten helt intakt på bunden i dag, og det er faktisk kun taget på broen der er faldet sammen. Det er dejligt at se, at røret til radioen stadig hænger på sin plads. Jeg har lagt lidt mere info om Faros nederst til de interesserede.
Og, nej, i ser ikke syner. David dykker faktisk også.
Næste mål var Damperen, da vi også ville se et lidt ældre skib, og gerne have lidt aftensmad med hjem. Allerede på sonaren kunne vi se, at der var godt med fisk. Nede på vraget var der lyst, fin sigt og masser af fisk så min makker, Peter MC, fik lidt at se til med at aflive fisk og putte dem i net (dem der kunne være der). Det blev for mit vedkommende til fire torsk, en sej og to rødspætter. Ikke alle andre havde lige så meget held, men Bjarke fik da indviet sin harpun, men åbenbart ikke nok til at gøre Susanne tilfreds, så hun mente at det var nødvendigt at samle taskekrabbekør, for at få nok til aftensmaden.
Turen gik hjemad over fladt vand, og selvom han frøs lidt, så så Vestkystjomfruen Thomas ud til at have nydt turen. Tak for turen til alle og dejligt at der er andre end de sædvanlige der også gerne vil med.
Lille video fra turen:
Faros
Til dem der ikke kender Faros, så var det et lastfartøj på 84 meter, der sejlede med tømmer. I hårdt vejr på Nordsøen fik skibet slagside, og besætningen blev reddet under en dramatisk redningsaktion, hvor en af redderne desværre omkom. Med slagside blev skibet bugseret mod land men sank i Tannis Bugt.
DR har lavet en dokumentar "M/S Faros", som kan ses her og "Når liv koster liv" med optagelser fra redninsaktionen, som kan høres her.
{jcomments on}
