DMI’s havprognose så slatten ud fra morgen samt ribben var uden strøm. Et par gæve dykkere var dog snilde på fingrene og fik ’gen-juicet’ batteriet, og DMI snøvlede sig sammen og opdaterede deres havprognose med langt mere favorable forhold. 

De små morgen-problemer blev hurtigt fortrængt og vores 7 mand store hold (Søren K., Peter V., Peter MC, Henrik Z., Søren T., Troels K. og Andreas K.) forlod klubben dykkerkåde. Transporttiden blev ødslet væk med dykkerhistorier og grej-snak. Båd og udstyr blev hurtigt men nænsomt klargjort i Hirtshals og vi skød snarligt til søs med kurs mod Skagerak. Vi blev mødt af pragtfuld rib-vejr; havet var fladt og solen viste sig sagte. På sejlturen derud kunne brand- og vandmænd ses klart dybt ned; en fristende aperitif. Med sikker hånd blev vraget skudt med sonaren og vores udkastede bundtorv afslørede en gevaldig strøm. For at nå dybden skulle der lægges kræfter i, og vi hallede os ned af tovet det bedste vi havde lært. Sigten var fantastisk og var vel oppe på de 10 meter. På grund af denne gode sigt, var nedstigningen en fornøjelse, hvor man hurtigt kunne skimte bunden og snesevis af sej og andre fisk. Skagerak - en kolos af en færge, der ligger med buen i vejret - mødte os på de godt 20 meters dybde. Sigten gav os en pragtfuld perception af helheden af denne kræntrede gigant, hvor vi på et enkelt blik tydeligt kunne se hvordan den monstrøse skibsside for oven buede rundt og blev til skibets bund, og for neden blev den til reling mv. Store rødtunger, sej og andre fisk svømmede hjemvant omkring på vraget og Peter V spottede med stor solthed en nøgensegl. Vi fulgte skibet langs siden og udforskede hullerne i skroget, hvor man man kunne få glimt af skibets indre organer. Flere steder tillod vraget mere eller mindre penetration. I enden på vraget tornede to store rustfri stål skruer, smukt beklædt med alskins farvede søannemoner. Trods maks dybden kun var 24 meter blev dykkene lidt korte pga. den voldsomme strøm, som vi måtte forseres med brutal iltkrævende råstyrke (ie. sparke med finnerne gentagende gange meget hårdt - puha). Alle havde rigtig gode dyk og var imporeret af vraget. Nogen var tilfreds med et enkelt langt dyk, mens andre klemte 2 dyk ind på ’forblæste’ Skagerak.

{jcomments on}

Skrevet af Jeppe

Som nyuddannet OWD var jeg spændt, og lidt nervøs, for min første gang på vandet med fire erfarene mænd.

Det hjalp ikke på nervøsiteten da der i bilen på vej til Hirtshals blev snakket foruroligende meget om penetrering. Ved ankomsten fik den høje sol og det flade vand dog nerverne til falde ro igen.

Efter en 30 minutters tur i ribben nåede vi frem til Eschersheim. Her blev lagt op til sjov med en 100 meter lang og knap 75 år gammel nazi damper.

Efter et veloverstået dyk gik turen mod Skagerak. Og ved hjælp af venner fra Bunden kom vi hurtigt igang. Da vi kom ned fandt vi vraget liggende klar med bunden i vejret. Alle mand var selvfølgelig lige forbi den prægtige bagende hvor to flotte skruer fik begejstringen til at stige blandt hele besætningen. Der gik endda rygter om at enkelte havde haft held med den før omtalte penetration. Det mærkede jeg dog ikke noget til.

Dagen sluttede af med grill og øl i klubhuset. Mæt og godt tilfreds med min første gang, håber jeg nu blot på endnu flere gode oplevelser i godt selskab.

Seks friske fyre Anders, Peter, Bjarke, Steffen, Peter MC og Jens sejlede ud fra Strandby i fredags og besøgte Ella Emil nord for Hirsholmene på 18 meter vand.
Korallerne fik også et besøg, god sigt.
Dagen sluttede med fælles spisning i klubhuset.

Skrevet af Dennis

Da jeg mødte I klubben, var de forventningsfulde 'deep kursister' (Peter MC, Bjarke, Anders P., Søren, Anders S. Kaspar) allerede mødt og i fuld gang med at pakke. Klokken blev 17 og vi var klar til afgang, men instruktøren (Peter Valler) manglede stadig. Valler dukkede dog op efter at have været fanget i kø på vej fra jobbet, han suste rundt som en hvirvelvind for at blive klar, mens alle de forventningsfulde deltagere næsten konkurrerede om at stille flest spørgsmål til instruktøren inden afgang.

Vi får os fordelt i de to biler og turen nedover går helt uden problemer, eller i hvert fald indtil lidt syd for Hamburg, hvor Peter Valler, nærmest panisk kaster sig bagover imellem taskerne og roder febrilsk. Vi holder ind til siden og Peter Valler må konstatere at hans taske stadig står på bagsædet af bilen hjemme i Aalborg. Så midt på en mark et ukendt sted i Tyskland leger vi den første og måske mest omfattende, men det blev bestemt ikke den sidste omgang af 'Hvem har en ekstra af dit eller dat, så jeg kan komme i vandet?'.

Sent om aften finder vi Kreidesee, og efter lidt ”search and recovery” lykkedes det os også at finde nøgle, så vi kunne komme ind i vores fine lille ferielejlighed. Vi kommer på plads og nyder en kølig Carlsberg (kurvand) og går så til køjs.

Fredag morgen starter roligt ud med at en lille gruppe tager ind og får handlet lidt af de små ting, vi ikke lige havde fået med, eller som vi pludselig ikke kunne leve uden, heriblandt opdagede vi, at krydderfedt viste sig at være den perfekte smørerstatning, nogen vil måske endda kalde det for en opgradering. Efter et solidt morgenmåltid med rigelige mængder pølser, æg, bacon, krydderfedt, lyst brød og andre gode sager, som helt sikkert vil kunne få enhver kostvejleder til at give op, var vi klar til vores første dag med dykning. Det var nemt at komme i vandet, da vejen bogstaveligt talt gik hele vejen ud i søen. Efter et par uddannelsesdyk, var der også plads til et enkelt fornøjelses dyk, Peter og jeg selv satte kursen over mod en lille gul flyver, som senere skulle vise sig at blive vores mest besøgte destination.

Fredag aften besøgte vi den lokale kro, her stod menuen på '350g Herresteak', som blev skyllet ned med rigelig weissbier, hvorefter huset bød på en lille skarp. Søren og Kaspar hævder selv, at de diskuterede skulder mobilitet, vi andre så dog en tysk hilsning, der vist gik af moden i midten af 1940’erne og ud fra de skeptiske blikke, vi fik fra hollænderne ved det tilstødende bord, besluttede vi, at det var ved at være tid til at fortsætte festen anden steds. Vi satte således kursen mod byfest og tivoli, det viste sig at være …

Lørdag morgen var alle ret trætte, men ikke noget en solid omgang morgenmad og rigelig mængder kaffe ikke kunne klare. Første dyk gik til Rütler; et gammelt jordsorteringsanlæg, som nu stod under vand. På toppen af bygningen var der ”parkeret” en lastbil, selve bygningen var af beton, hvilket bidrog til lidt bunkerstemning: Der var også en lille luftlomme, man kunne svømme op i. På dybden fik gruppen også et lille indblik i begrebet dybderus, da en af kursisterne (ingen nævnt, ingen glemt) pludselig fik den ”sjove” idé at han skulle over at sidde på en trappe, som stod der, forsøget på at sidde var dog ikke så succesfuldt eller sjovt, som kursisten selv opfattede det på daværende tidspunkt. Heldigvis skete der ikke noget og gruppen fik en oplagt mulighed for netop at snakke lidt om alvoren i dybderusen og ikke at lade sig forføre af sjove idéer, når man er på dybden Dybderusen kommer ofte snigende som en følelse af at man virkelig har tjek på tingene og at det hele er ekstra fedt.

Efter endnu et veloverstået uddannelsesdyk var det igen tid til at folk selv kunne vælge, hvor de ville dykke, bortset fra Peter MC som i mellemtiden havde ødelagt sin halsmanchet, han udnyttede dog overfladetiden fornuftigt og hentede snacks og øl til resten af selskabet. Destinationen for dagens sidste dyk blev en model af en hvidhaj i naturtro størrelse, den viste sig dog at være noget besværlig at komme til. Fitnisserne (Søren og Anders P) valgte den lange gåtur med fuldtudstyr med en tilsvarende ligeså lang omgang overfladsvømning. Peter Valler og jeg selv besluttede alternativt at tage den på røven ned at skrænten og dermed både spare gåtur og overfladsvømning, vi måtte alle fire dog med stor ærgrelse konstatere at den hvidehaj ikke var at finde. Vi fulgtes alle fire tilbage med et fint lille væg dyk på 8-10m dybde, undervejs kom vi forbi en snor som førte ud i det ukendte – vi fulgte alle med stor nysgerrighed denne line ud i det ukendte, det viste sig dog at den førte os til en gammel kending nemlig den gule flyver – så vi fik os lige endnu et dyk på den lille gule flyver.

Lørdag aften var ganske rolig, den stod på en stor asiatisk buffet og efterfølgende udskiftning af halsmanchet hjemme i lejligheden, så alle var klar til at snuppe to dyk søndag.

Søndag morgen alt for tidligt stod den på endnu en omgang æg, bacon og pølser – flere vågede sig endda ud at prøve en mysli, da de ligesom følte, at den halvårlige ration af bacon og pølser var blevet indtaget på de seneste to dage. Vi begav os herefter mod forskellige destinationer, fitnisserne ville nu ud på en endnu længere gåtur med fuldt udstyr for at finde en undersøisk skov som skulle være på den modsatte side af søen. Det lykkedes dem desværre ikke at finde den. Peter MC, Bjarke, Kaspar og Anders S. valgte Rütler, som vi havde besøgt dagen før. Peter Valler og jeg valgte et lidt dybere væg dyk, som vi afsluttede tilbage på den vej hvor det hele startede fredag morgen. Alle var klar til at gå i vandet, da jeg konstaterede at min maske manglede. Jeg begav mig den lange vej ned af trapperne til vandet, for at overbevise en noget utilfreds Kaspar om, at han var nødt til at kravle ud af udstyret og hele vejen med op for at låse bilen op, da jeg fik rodet mit udstyr igennem, kunne jeg dog konstatere, at den ikke var der, men imellem tiden havde Peter Valler heldigvis lokaliseret min maske placeret sikkert i mine finner. Kaspar var så begejstret for den ekstra motion, at han lovede at give mig en øl til næste klubaften.

Efter et veloverstået dyk mødtes vi alle til et forsøg på et undervandsgruppebillede på den gule flyver.

Her efter var det hurtigt tilbage til lejligheden, hvor alle nåede et bad og frokost inden vi satte kursen tilbage mod Nørresundby.

Stort tillykke til de 6 kursister med deres nye Deep certifikat og tak til alle for en rigtig god tur.

 {jcomments on}

Skrevet af: Peter Valler

Turen startede først kl. 13, da vi skulle nå Ammoniakhavnen i Lillebælt kl. 16, hvor DMI lovede strømstille. Afgangstidspunktet passede nok meget godt, for singleklubben var måske kommet lidt sent hjem fra byen dagen før. Holdet bestod af Kaspar, Anders SP, Peter Michael og undertegnede.

Peter MC insisterede på, at vi skulle have en burger, før vi kunne så meget som tænke på dykning, så det blev til et stop ved kongen i Fredericia. Ved ankomst til vandet viste vejret sig fra sin bedste side med sol og vindstille, så vi gik hurtigt i gang med at rigge til. Der var vist en, (jeg siger ikke hvem) der havde været lidt ved siden af sig selv under pakningen af grej, så der blev dykket i to hold og delt inderdragt.

I vandet var sigten rigtig god, omkring 10m, selvom nogle mente den var tættere på de 30. Det er jo nok den samme målestok de har brugt, når de snakker om en hvis legemsdel. Som lovet var der ingen strøm, og jeg præsterede et dyk til lige knap 40m på 60min sammen med min buddy Anders.

Der var rigeligt med nøgensnegle og ulke, så jeg tror aldrig, der er blevet taget så mange makrofotos i klubbens historie. Da vi kom op fra dykket, var der et marsvin, der vendte 10m fra os. Fedt!

Efter endt dyk gik turen til vores værelse på en B&B, og der blev lige hentet lidt pizzaer på vejen. Peter MC fik rigeligt chili, og gav Chili Claus kamp til stregen. Efterfølgende gik turen til Odense, hvor der i dagens anledning var DykPub i kælderen på Pianobar med gratis ”fajøl”.

Dag to – Divers-Event

Efter en fin morgenmad hvor der bla. blev lagt planer for at vælte staten, gik turen til Divers-Event.

Der blev set foredrag, udvekslet røverhistorier, diskuteret udstyr og kigget på vragfund i mange timer, og vi var nok alle lidt dykkermætte da vi kørte hjem.

Tak for turen drenge. Glæder mig til den næste.

{jcomments on}