Torsdag d. 4. juli troppede 6 ud af togtets 11 dykkere op, for at følge Bolette på turen fra Aalborg via Strandby til Skagen, hvor de resterende dykkere påmønstrede d. 5. juli. Forhåbningerne var høje og der var god dykkerenergi lige fra sømil nummer ét. Desværre immuniserer god karma og humør ikke mekanikken, og en truende hjælpemotor gjorde alvor af truslerne allerede ved ankomsten til Skagen – diesel i smøringsolien. Med flid og kløgt blev et potentielt fejlled lokaliseret af kompetente besætningsmedlemmer, og reservedele blev fluks hidkaldt til levering næste morgen. Omkring middag d. 6. juli lagde Bolette sig fysik ud med Skagerrak, med kurs mod våde dykkerfantasier i Kristiansands omegn. Overfarten bød dog uvenligt på høje bølger, mod-vind og -strøm, hvilket var dårligt nyt både for Bolettes fart og besætningens sarte maver. Lettere forsinket ankrede Bolette op i en idyllisk fjord nær Kristiansand tidlig morgen d. 7. juli, efter 23 timers hård sejlads – hård både for de sarte, der lå til køjs og de stærke, der måtte tag vagt på vagt.
Togtets første dykkerdestination blev vraget af ’Tom B’, der i tidernes morgen fungerede som fragtskib, men endte sine dage for foden af et skær på grund af fuldskab. Vraget er stort og åbent, beliggende på en fornuftig dybde - både for dykkere, men særligt for det maritime liv - hvorfor det fremstår som et fremragende miks af vrag- og naturdyk. Alle om bord nød dykket på ’Tom B’ og den fabelagtige sigtbarhed havguderne havde betroet os. Et af dykkene blev foreviget digitalt af Anders Stougaard Pedersen og kan ses som video via følgende youtube-link:
’Minestrygeren M426’ var andet vrag, der stod for skud. På grund af vejrforhold ankrede Bolette op i læ og dykkerne blev via ribben sejlet komfortabelt til og fra dykkerpositionen. Selve vraget er ikke åbent for penetration, men huller i skroget gør det muligt at skimte indvendigt. Særligt attraktivt er vragets agterstavn der løfter sig over havbunden og danner et huleagtige rum. Tilsvarende findes skibets skrue i denne ’dybe’ ende af vraget og andre mere fremtrædende vragstykker – i kontrast til forenden, der er mere tilgroet og skjult. Flere af dykkerholdene spottede et par store tiarmede blæksprutter svævende omkring vraget. De blev i øvrigt set beskytte deres rogn. Dette særsyn blev af en lokal klubdykker kaldt en sensation. Anders S.P. fangede alt dette på video og kan ses ved at følge linket:
Mens vi lå for anker ved M426, blev der desværre igen konstateret dieselolie i smøringsolien, hvilket determinerede Bolettes næste destination: en havn. Klubbens netværk blev aktiveret og kender-du-nogen-der-kender-nogen blev mantraet indtil en autoriseret mekanikker i Kristiansand blev udpeget som frelseren. Dette betød en 2 dage lang omgang avanceret motorgymnastik og højtrykspumpe-stafet mellem Mandal og Kristiansand. Mens fåtallet om bord udkæmpede denne komplekse mekaniske kamp, kæmpede de resterende med at projicerer utålmodigheden og dykkeriveren over på alternative aktiviteter såsom fjeldture, løbeture, solslikkeri og bybesøg. Ribben tøffede imidlertid troligt frem og tilbage mellem nærliggende skær og havnen med dykkerhungrende dykkere. I tider uden kompressor-adgang, bistod den lokale dykkerklub i Mandal med luftfyldning, hvilket varmede gevaldigt – stor tak herfra! Udfaldet var nogle flotte og altid overraskende naturdyk, der bød på alt fra høje lodrette vægge til stenformationer og flade tangskove. Disse naturdyk gav rig mulighed for at boltre sig i og nyde den ofte 10-20 meter gode sigtbarhed. Et par af dykkene og omstændighederne kan opleves ved at se Anders’ video herom:
Sen eftermiddag d. 9. juli var Bolette atter i vigør og besætningen var opsat på dyk. Vi lade til ved en nærliggende NATO-bunker, hvor der blev tid til et naturdyk omkring søjlerne til kajen og de store stenblokke der måtte vige for bunkerens konstruktion. Togtets absolut bedste sigt blevet skænket her ved dette sene aftendyk og blottede levnene fra den brutalitet der i sin tid fik fjeldet åbnet. Desværre ingen video herfra.
Morgendykket var omtrent så komfortabel som det kunne blive – vraget lå decideret under kajen Bolette lå fortøjet til og sigtbarheden var formidabel. Vraget var en cirka 40 meter lang trawler og udmærkede sig ved at være ualmindelig ungt og uberørt. Dette havde både sin charme og gru, da dette konfronterede os med objektet for vor fascination; rester af ulykke og tragedie. Karakteristisk for dette dyk, var at man næsten kunne skimte hele vraget fra ende til anden, på grund af sigtbarheden og skibets størrelse.
Efter velendt morgendyk var torpedobåden ’Kjeld’ dagens anden dykkermål. På grund af dette vrags relativ flade struktur og placering klods op af en skrænt, kunne det ikke præcist lokaliseres med side scanner. I stedet blev en cirka-position udpeget vha. et samspil mellem GPS og erfaring, og et dykkerpar blev sendt i vandet med søgeline. Ankeret havnede på cirka 35 meters dybde og vi søgte langs skrænten i begge retninger. Der var omkring 13 meter sigt og ingen strøm. Personligt fremstår dette søgedyk som et af togtets mest mindeværdige, da flere medrivende elementer spillede sammen til en højere enhed: en praktisk opgave at udføre, et smukt terræn at udforske og kulminationen, da det detaljerige vrags silhuet kom til syne. Vragdelene lå frit og ubegroede, hvilket gjorde det let at forestille sig dette avancerede våbens oprindelige kompleksitet. Ugens bedste optagelser blev skudt på dette dyk og kan ses 9 minutter inde i videoen der linkes til nedenfor.
Bolette ankede op i en idyllisk bugt nær morgendagens vrag. Dette sted udgjorde samtidig rammerne for et natdyk, hvor der blev tid til lidt fladfiskejagt og naturbeundring. Et par fuldtræffere og omgivelserne indgår tillige i videoen nedenfor. Et af øjebliksbillederne der brændte sig hårdest fast ved undertegnede, var det stille øjeblik med et glas vin efter dette dyk – hvor havet var blik, solnedgangen vel overstået og aftens fangst flået.
Vejret var med os om morgen, med let fralandsvind, hvilket muliggjorde at Bolette kunne anker op direkte oven på vraget [navn glemt], der ellers lå klods op af skæret. Dette vrag var et stort og godt nedbrudt fragtskib, der oprindeligt fragtede bl.a. mursten. Forstavnen var den bedst bevarede del og gav rig mulighed for udforskning og få gennemsvømninger. Omkring midtskibs var der et særligt støvlag i vandet, der i kombination med den ellers gode sigtbarhed, gav en næsten tågelandsagtig effekt og stemning. Dette kendegives godt i denne video af Anders, som også indeholder optagelser fra de to ovenfor beskrev dyk:
Om eftermiddagen tog vi en chance og gik efter en position der ikke var bekræftet. Desværre var der ikke vrag at finde, selv efter grundig eftersøgning både over og under overfladen. Heldigvis var dagen ung og vi valgte at sejle mod Kristiansand og Seattle. Alle om bord var bevidst om Seattles særegne positur, hvor dækket bugter sig stejlt fra 22 meter ned til 75 meters dybde. Til tider fremstår det enorme dæk lodret og andre gange vandret, hvilket gør synsbedrag til en nærmest imminent del af dykning på dette vrag. Derfor blev samtlige dykkerpars dykkerprofil og rute grundigt diskuteret og planlagt for at kompensere for dette. Bolette blev bundet direkte på det både legendariske og berygtede vrag, hvilket sikrede rolig og komfortabel i- og op-stigning. Seattle skuffede ingen og leverede til fulde mystik og storslåethed, med dets komplette repertoire. Om aftenen stod den på endnu et natdyk på et nærliggende skær.
Morgen d. 12. juli dykkede vi endnu en gang på Seattle, hvilket den til fulde fortjente. Flere benyttede lejligheden til at kigge nærmere på detaljer spottet på det første dyk, samt det at komme en smule dybere ned, både rent fysisk og oplevelsesmæssigt. Video fra de to dyk på Seattle vil snarest komme til.
Bolettes indretning og faciliteter gjorde togtet bekvemmeligt, og specielt det faktum, at skibets indre er delt op i to store rum – kabys og soverum - gjorde det let at undgå social-overophedning og klaustrofobi. Der var altid mulighed for at trække sig tilbage og genoplade de personlige batterier i soverummet, hvor der så godt som altid var fred og god klima. Den eksplicitte opgavefordeling mht. madlavning, afrydning, dykkerleder, skipper, sikkerhedsdykker og så videre, gjorde at man havde perioder, hvor man med god samvittighed bare kunne slappe af og nyde turen, uden at spekulere på om man ’burde’ hjælpe noget mere til. For mig var dette betydningsfuldt og betød, at man for eksempel i ro og mag kunne sidde i køkkenet omkring middagstid og redigere video, da man vidste at man senere om aftenen skulle tage sit slæb – hvilket samlet gav fornemmelsen af liv om bord. Dog hjalp folk hinanden i stor stil med hverandres opgaver og gav en hånd med når de kunne; for at give lidt ekstra luft i planerne. Arbejdsopgaverne var tilmed tilpas fleksible. Tillige var der folk der trådte til, når folk spontant ville i vandet, for eksempel ved natdyk, og bistod som bådsfører og sikkerhedsdykker hver eneste gang. Endvidere er det bemærkelsesværdigt hvor effektiv de mange gennemtænkte rutiner og anordninger der var tilknyttet Bolette via erfaring var: alt fra smart udstyrsopbevaring over havnepraksisser via dykkertricks til god madlavning. Maden og den generelle forplejning bør også fremhæves (trods jokes om hvidbrød, bacon og sødmælk), hvor man ofte blev forbløffet over de mange små - men rigtig rare - detaljer der var medtænkt i de ellers så omfattende og komplekse madplaner – frugt, slik, parmesan ost, forskellige pålæg, gode krydderier og så videre. Som studerende har jeg sjældent spist så godt og varieret som på dette togt, hvilket må siges bidrog til at gøre turen behagelig og affødte hyggelige rødvins aftner.
Alt i alt har sommertogtet uge 28 været en succes og vi havde en rigtig god tur, med mangeartede oplevelser. Bolette dannede fornemt rammerne og gjorde en lang uge kort. Personligt er jeg helt sikkert at finde på næste års togt, og forhåbentlig får jeg chancen for at varme op på årets øvrige Boletteture!
Med venlig hilsen
Andreas Kjær
{jcomments on}
Skrevet af Thomas
6/7 2013
Turen gik mod 6 nye positioner som Valler havde støvet op ud fra Fredrikshavn. Deltagere: Sørenbokser, Peter MC, Dennis, Valler, Allan (Vallers ven) og undertegnet.
Da turen gik efter flere usikre positioner var der lidt tvivl om hvor langt der skulle sejles, hvilket harmonerede dårligt med at Kirsten forinden havde informeret om at brændstofmåleren var gået I stykker under regatta. Den havde tilsyneladende virket fint, men var så over tid begyndt ikke at give noget udslag.
Med en fælles indsats fra en broget gruppering af håndværkere, et par akademikere og dykkerinstruktører viste benzinmåleren sig at kunne fikses for den beskedne pris af 954kr, med 81L brændstof oveni som en lille trøst.
Vi takker Kirsten for dagens første grin og fortsætter med beretningen.
Vraget var et dampskib, afsløret af dampkedlen som stod fint på bunden. Det lå på 18m dybde og sigten var ca. 3m. Resten af vraget løftede sig ikke meget mere end en meter over havbunden. Alligevel stod det hurtigt klart at dette vrag bestemt ikke havde været besøgt mange gange før, og hvis overhovedet kun af blinde blomsterdykkere, da flere flotte messing genstande lå frit fremme på vraget.Der blev set messing dæksel, messing "navigations udstyr", ko øje (et tidligere besøg af Valler), kompas holder og instrumenter. Super fedt med et “jomfru” vrag, især så tæt på Fredrikshavn.
Udover “guld” bød vraget også på nogle af de største torsk og taskekrapper jeg hidtil har set – vi så desuden en havkat, som altid er et ikke kønt, men spændende bekendtskab. Det blev også til en enkelt torsk i nettet, som gav en fair fight fra sig under overfladen (5,5 kg renset). Dagens umiddelbare største forhindring var et brandmandsbælte fra 5-15m, som meget effektivt havde indtaget hele vandsøjlen. Altid en oplevelse, især for en ny dykker som Peter MC der med desperate stemme spørger, “jamen hvad man jeg gøre ved det? – og får svaret – “Vi kan pisse dig i ansigtet”. Hans øjne illustrerede med al tydelighed at et sådanne tilbud aldrig før havde virket som en så attraktiv mulighed.
Dagens andet dyk var ligeledes et for os nyt vrag på 18m, men med kun 1-1,5m sigte var det dog noget svært at finde rundt på. Dog er det sikkert at begge vrag skal besøges igen.
Alt i alt en fantastisk tur, som snart skal gentages.
Se billeder her
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Søndag den 9. juni bød på vestenvind, så vi valgte at sejle fra Hals, for at få set på lidt jern. Holdet ses på følgende billede, dog uden Peter C som måtte stå bag kameraet, da vi blev enige om at han ellers ville trække gennemsnitsalderen alt for langt op.
Vandet var fladt og solen skinnede, så vi valgte at sejle ud til vraget af Hartmut først. Da vi aldrig har dykket der før, skulle vi lige afprøve et par positioner, før et fint vrag kom frem på scanneren.
Det første syn der mødte os på vej ned var ikke vraget, men en kæmpe stime små-sej, som huserede på vraget.
Ud over stimerne af sej, så vi flere grove torsk samt rigeligt andet natur, der ville gøre en enhver blomsterdykker liderlig. Nok om det og nu tilbage til det jern.
Hartmut er, som alle andre vrag i dette område, meget nedsprængt og med sine 100 m, er der rigeligt at se på, og vraget kan virke uendeligt. Følgende tegning viser en tegning af vraget, som det så ud før det gik ned.
På vraget er der mange fine detaljer som f.eks. trædæk der stadig ligger pænt, flere knogler som vi konkluderede måtte være fra heste eller kreatur, og der blev også fundet en god sjat guld eller skrammel, afhængigt af øjet der ser.
På vejen ind gik turen også forbi vraget af Nordmanden, men dårlig sigt gjorde dykket kort, så vi nåede også lige et dyk på fyret inden turen gik hjemad.
Der kan findes mange flere billeder fra turen i galleriet her og her.
{jcomments on}
- Skrevet af: Bjarke Kristensen
En dejlig ribtur fra Hirtshals, med blå himmel, sol og fladt vand. Flot vrag på 25 meters dybde, hvor vi så store torsk, sej og tunger. Sigten var på 8-10 meter.
Våde hilsner fra Bjarke Kristensen, Peter Christensen, Peter Valler og Anders Pedersen.
- Skrevet af: Gert Eliasen
Så blev OWD holdet færdig og nu klar til de første spæde stik mod mange dyk....
Vi havde en dejlig tur til Stinesminde...
Peter, Jacob og Torben.... Carsten fra Carlsensdykkercenter
- Skrevet af: Peter Valler
Lørdag den 23. marts drog Thomas, Kaspar og undertegnede til Salling Aqua Park for at se sænkningen af den svenske minestryger. Planen var vist at den skulle gå ned lige efter middag, men den var først under overfladen omkring kl. 16, så hullet i bunden må have været alt for lille. Vi blev enige om, at det aldrig ville være sket, hvis vores klub havde stået for det, og at det ville have været meget smartere og mere underholdende, at få hæren til at skyde et hul i siden. Ventetiden gjorde dog ikke så meget, da vejret var godt vejr, snaksaglige lokale og ikke mindst gratis øl.
På vejen hjem skulle vi lige en tur i vandet ved Hvalpsund for at teste nye ringsystemer og tørhandsker. Selve dykket må være et af de dårligste jeg har haft til dato, da sigten var < 50 cm, og der var pisse koldt med for tynde inderhandsker. Det var dog hurtigt glemt, for da vi kom op ventede 15-20 sæler i overfladen. De lå så ellers bare der og kiggede på os, mens vi kiggede på dem i 10 min, før vi begyndte at gå mod land. De kom aldrig tættere på end fem meter, men fulgte os i land før de svømmede videre.
Nå, men billeder siger jo mere en 1.000 ord:
{jcomments on}