Søndag den 9. juni bød på vestenvind, så vi valgte at sejle fra Hals, for at få set på lidt jern. Holdet ses på følgende billede, dog uden Peter C som måtte stå bag kameraet, da vi blev enige om at han ellers ville trække gennemsnitsalderen alt for langt op.
Vandet var fladt og solen skinnede, så vi valgte at sejle ud til vraget af Hartmut først. Da vi aldrig har dykket der før, skulle vi lige afprøve et par positioner, før et fint vrag kom frem på scanneren.
Det første syn der mødte os på vej ned var ikke vraget, men en kæmpe stime små-sej, som huserede på vraget.
Ud over stimerne af sej, så vi flere grove torsk samt rigeligt andet natur, der ville gøre en enhver blomsterdykker liderlig. Nok om det og nu tilbage til det jern.
Hartmut er, som alle andre vrag i dette område, meget nedsprængt og med sine 100 m, er der rigeligt at se på, og vraget kan virke uendeligt. Følgende tegning viser en tegning af vraget, som det så ud før det gik ned.
På vraget er der mange fine detaljer som f.eks. trædæk der stadig ligger pænt, flere knogler som vi konkluderede måtte være fra heste eller kreatur, og der blev også fundet en god sjat guld eller skrammel, afhængigt af øjet der ser.
På vejen ind gik turen også forbi vraget af Nordmanden, men dårlig sigt gjorde dykket kort, så vi nåede også lige et dyk på fyret inden turen gik hjemad.
Der kan findes mange flere billeder fra turen i galleriet her og her.
{jcomments on}
