Skrevet af Thomas

Det lyder muligvis ikke umiddelbart som en gruppeaktivitet i de flestes ører og dog ikke desto mindre målet for 8 sortklædte og veloplagte mænd fra klubben som i weekenden begav sig ud på endnu et eventyr under NSK’s brogede faner.

Togtets medlemmer bestod af Peter Michael, Valler, Daniel (Dennis i folkemunde), Andreas, Anders x 2, Theilgaard, og undertegnet. Valler havde for nylig været et smut på cave-kursus og var derfor meget Zen, hvilket i kombination med tre nyligt installerede p-ventiler og Daniels medbragte forstoppelsespiller sikrede en naturlig afslappet stemning fra starten.

Anders har fået P-Ventil. Det kan han godt li' og det kan Peter Michael osse'

Turens forudbestemte mål var henholdsvis Gudrun og Katedralen:

Gudrun 1944: Tysk dampskib der sejlede fra det 3. Rige til Norge med cement og ammunition. Gudrun var gået i læ i Flekkefjord og blev her opdaget af 17 Mosquitoer som alle angreb skibet på samme tid. Der gik ild i overbygningen og skibet begyndte at synke. Det lykkedes dog tyskerne at få skibet bugseret på land, hvor det bliver liggende et par år endnu indtil det blev forsøgt flyttet længere ind i fjorden. Det går galt under bugsering hvor Gudrun synker 100m fra kysten på ca. 50m vand (tåbens tragedie og dykkeres lykke at ukvalificerede mennesker i tide og utide insisterer på at bugsere skibe). Overbygningen mangler taget og er beskadiget, men resten af skibet står intakt på bunden. Masten mødes på 18m og det meste af vraget dykkes på 28-42m.

Angreb på S/S Gudrun den 10/12 1949.

Katedralen: En hule/tunnel, skabt af nedfaldne stykker klippe. Den starter på godt 15m vand og fortsætter ned til 30-35m’s dybde.

Deco stop ved udgangen af Katedralen.

Vi havde lejet Flekkefjord dykkerklubs udlejningslokaler hvilket passede fint til lejligheden, med en fin stue, køkken, toilet og et fælles sovelokale. Selv blev man dog af ukendte årsager forvist til et hjørne i stuen, hvilket dog garanterede mig en morgenmad på sengen og så er alle jo glade.

Udover klubben havde vi også lejet klubbens plast-rib som egnede sig glimrende til sejlads i fjorden og uden for store problemer kunne klare 8 mand + udstyr til to dyk. Ideen om at trække et par dykkere efter båden blev derfor hurtigt forkastet (metoden blev dog testet et par dage efter af en i starten modvillig Daniel og vi kan derfor bekræfte at dette i fremtiden ikke vil være et problem). Det første dyk blev på Gudrun som kunne nås efter en kort sejltur. Da Flekkefjord har en del ferskvand i de øverste 5-10m, af vandsøjlen var vores dyk derfor praktisk talt natdyk, hvilket kun fik vraget til at fremstå endnu større da det viste sig på godt 28m dybde. Overbygningen har som sagt taget skade, men da skibet ellers har mange detaljer er dette vrag stadig flere dyk værd. Det obligatoriske skrue-skue var dykkets første mål, hvorefter jagten gik ind på en reserveskrue som også hurtigt blev fundet i lastrummet. Udover skrue, var lastrummet også beboet af en ukendt from for orm, som strakte sig flere meter med en todelt tunge i enden som ved berøring trak sig helt sammen og forsvandt under stenene. Lidt google-søgning har sidenhen afsløret dette væsen som en Slimbændelorm – et spændende møde mellem mand og orm.

Her fortæller Jeg Daniel om mødet med slimbændelormen. Daniel syntes det lyder lidt farligt.

Andet dyk blev på Katedralen kort sejlads derfra. Hulen lå som sagt på 15m vand og blev mødt små 50m fra båden. På trods af at lide svagt af betegnelsen ”blomsterdyk” var dette dog et af de bedste naturdyk jeg længe har haft. Hulen er helt mørk når man først ser den, og da vandet ikke var helt klart kunne vi heller ikke se hele vejen gennem, hvilket gav en fed følelse af at udforske rummet lidt af gangen med lygterne. En oplevelse jeg kun kan forestille mig større for de andre dykkere, med små lygter, da Valler (min makker) havde medbragt en 50W, som når den ikke blændede mig, lyste det halve af fjorden op. Vi havde i alt to dyk i katedralen, hvilket den nemt kan klare da man sjældent for mulighed for at have lidt klippe over sig.

Den følgende dag var stort set en gentagelse af den forrige, da Gudrun og katedralen igen var dagens mål. Den eneste forstyrrelse i dagens velplanlagte program var vel Theilgaards beslutning om, mest i sjov og spas, at kaste min dykkercomputer i havnen. Heldigvis har tørdragte og fridykning vel nærmest et fætter/kusine forhold og dette var derfor bare en lille forsmag på dagens øvrige morskab. Peter Michael havde godt nok lidt maveproblemer (med forstøveren på som vi siger), men en muligt forestående katastrofe - Mand, Mave og Tørdragt imellem - blev dog afværget af Daniels tidligere omtalte piller, hvorfor der som sådan ikke er nogen grund til at gå nærmere i detaljer med det, hverken på turen eller i senere offentlige beskrivelser af turens hændelser – dog bør det måske nævnes at den liden ekstra luft i tørdragten gav Peter Michael et uhørt godt trim, hvilket blev bemærket både af makker og øvrige dykkerkammerater.

Peter Michael siger den målsyede Santidragt passer perfekt.

Dykket på Gudrun var igen rigtig godt og grundet størrelsen af vraget var der stadig masser af se på. Andreas så da også en bombe i lasten - eller, det er i hvert fald det mest spændende bud på hvad genstanden var, hvorfor dette blev vedtaget. På overfladen blev vi flot modtaget af en dobbeltregnbue som straks blev genstand for portrætfotos af klubbens medlemmer. Valler selv var overbevist om at billederne ville være en hver Gay Magazine forside værdig. Ingen ved det, men om ikke andet en smuk afslutning på et godt dyk.

Turens sidste dyk blev om søndagen hvor vi lige fik tid til at smutte på Gudrun igen, hvorefter vi begav os hjemad med færgen. En tur der bød på en del søgang, som alle dog klarede fint. Alt i alt en fantastisk tur med fede dyk og rare mennesker som jeg håber vi kan gentage snart igen. Tak for dyk.

Ps. Skulle hattene undre, så skyldes det simpelthen at jeg i år tænkte alle så vidt muligt skulle med på billederne. En lille og ofte brugt NSK finte er ellers at lade den ældste dykker på holdet tage alle fællesbilleder – for at støtte det unge og virile image. Dette blev dog ikke praktiseret på turen, da vi i stedet valgte en kollektiv forklædning som Norske nationalister, og derved fuldstændig tog fokus fra de grå lokker og i stedet lod os ”blende” totalt ind med lokalbefolkningen. En praksis der kunne benyttes på fremtidige ture. 

Se flere billeder her.

{jcomments on}

Skrevet af Kasper

Vi drog af sted fra klubben lørdag morgen og var godt kørende, så var i båden og sejlende fra Hanstholm allerede kl. 10.15. Målet var et dampskib fra Sverige (Pollux) ca. 10 sømil SV fra Hanstholm. Vraget er 195 m langt, ligger på ca. 20 m i 3 dele.

Dyrelivet omkring vraget var stort med kæmpe stimer af torsk og det lykkedes alle 3 hold at få fangst med op i båden, om det så var rødspætter eller hummere. Dertil skal siges at vi fangede en blå hummer som skulle være svære at finde (spørg Google).

Ellers gik turen godt med god fart til vraget, og god dykning og lidt langsommere men sikkert hjem igen.

Se flere billeder her

{jcomments on}

Advarsel: Læsning af denne turberetning kan føre til dykkerlyst og irrationel håndtering af invitationer til familiearrangementer. Al ansvar fraskrives.

Morgendagen startede som sædvanlig med forsøg på at spå vejret og havets svar herpå. Trods en knap-ideel ej heller dårlig vejrudsigt lod vi optimisten lede an, hvilket førte os til Hirtshals på vestkysten. NSK var ikke den eneste dykkerkåde dykkerklub; intet mindre end to andre dykkerklubber havde netop søsat deres respektive dykkerbåde, da vi ankom, og der blev høfligt udvekslet hilsner og smil (Men dog ingen ”god vind” gestusser netop denne dag). Uden at sige for meget mistede Peter Valler og Anders også deres uskyld på kajen inden afgang, til åbenlys henrykkelse.

Vallers lomme var fuld af positioner, så vi sejlede til havs uden definitiv destination, men lod vejret og lysten guide. Bølgerne viste sig at være, hvad crew’et selv ville beskrive som ”middel-til-moderat”, så jeg ville lyve, hvis jeg sagde turen ikke var præget af lidt vandstrejf og hoppen i sædet. Men med lidt snild sejlteknik og god aflæsning af havet slog vi alligevel en 20 knob det meste af tiden. Vi blev undervejs enige om, hvad dykkets grundelementer skulle bestå af: Nyt vrag, stort vrag, mange fisk og ok dybde. Det endelig valg faldt på damperen Sofar eller lokalt kendt som ”Rødspættedamperen”, hvilket er en ca. 40-50 meter lang halvgammelt stålskibsvrag, hvilende på godt 20-23 meters dybde. Som kælenavnet indikerer, havde vi fået at vide, at man kunne forvente relativt mange rødspætter.

Sofar blev lynhurtigt spottet på side-scanneren og snarligt var rippen bundet på af makkerparret: Peter Valler og Thomas Grønne. På overfladen, jævnfør boblerne, så det ud som om der var rig aktivitet på bunden – som så også blev bekræftet da de stolte og smilende brød overfladen med en mindre fiskemassakre på slæb. Deres første kommentar var meget beskrivende for Sofar: ”Hold kæft der er mange store fisk dernede!”. Det havde åbenbart ikke været et spørgsmål om at finde og fange én fisk, men om hvilken fisk der var størst, og hvilken de lige ”gad” skyde. For os der ventede på at komme i, Anders, Peter Michael og jeg var denne respons, hvad vi havde håbet, så vi strøg i udstyret og fluks i vandet. Sigten på 5-7 meter bekræftede hurtigt Sofars kælenavns validitet, også i en sådan grad at den fremover burde blive kendt som ”Rødspætte-Torske-Tunge-Sej-Taskekrabbe-damperen” – for nøj, hvor var der meget liv dernede og nøj, hvor var alle fiskene store! Kombineret med at vraget stod stolt og flot på bunden, med agterstævnen ragende 4-5 meter op, med flotte detaljer såsom rør, luger, koøjer og lignende. Vi nød virkelig at følge skibssiden rundt og værdsatte den gode atmosfære som de mange fisk, den gode sigt, det flotte vrag og de gode dykkerkammerater tilsammen udgjorde. Trods vores ringe våbenarsenal, sammenlignet med det første hold, fik vi da bjærget en håndfuld rødspætter og fanget et par velvoksne taskekrabber. Efter 45 minutter på dybden kunne vi bestige ribben veltilfredse. På grund af undertegnedes forrygende gode evner til at binde af, vandt jeg et bonusdyk inden vi satte næsen mod Hirtshals, hvor der undervejs blev dykket på en minimum 200 år gammel træskonnert nær kysten. Den var nok omkring 20 meter lang og adskillige stolper og dele af skibsskroget stod flot og intakt. Efter dette historiske vindpust var alle mand godt brugte og vi lod rippen fragte os hjem.

Dette var min første, men bestemt ikke sidste, dykkertur med klubben på vestkysten. Vi havde en smadder god dag og fik aflastet vores dykkermuskel en smule. Tak til arrangørerne!

{jcomments on}

Skrevet af: Peter Valler

Weekenden bød endelig på let vind fra øst, så der var lagt op til en tur på Vestkysten. Det var ikke muligt at finde nok folk til lørdag, men til gengæld fuld tur søndag (Gert, Anders, Kaspar, Søren og 2 x Peter). Der var godt med læ i Tannis Bugt, så valget faldt på Faros, og turen der ud gik også med 25 knob på stort set fladt vand.

De 15 sømil blev hurtigt tilbagelagt og vraget blev slået. Det flade vand gjorde at vi fik nogle rigtigt fine billeder på sonaren, men jeg glemte at få dem ud af plotteren, så de må komme på et senere tidspunkt.

Vraget er en coaster som står ret på bunden og er stort set intakt, bortset fra at taget på broen er faldet sammen. På tidligere besøg har loftbeklædningen, i form af store plader, hængt faretruende løst i loftet, men denne gang var de faldet ned, så det var muligt at penetrere skibet, og svømme rundet mellem de forskellige rum på de tre etager, gennem gange og op og ned af trapper. Denne gang blev det også til en tur omkring stævnen, som jeg ikke tidligere har set.

For mit vedkommende blev det til to rigtigt gode dyk, hvor vi fik set det meste af skibet, havde fin sigt, fik stukket en tunge, fik lidt deco og min makker Anders fangede det hele på film, som sikkert kommer online på et tidspunkt. Ud over billederne her er der nogle screenshots fra hans film i galleriet.

Efter en dag med høj sol, fladt vand og et fedt vrag tøffede vi alle tilfredse mod havn og selv et af de ældre medlemmer, jeg nævner ingen navne, vil gerne med på tur igen.

Faros
Til dem der ikke kender Faros, så var det et lastfartøj på 84 meter, der sejlede med tømmer. I hårdt vejr på Nordsøen fik skibet slagside, og besætningen blev reddet under en dramatisk redningsaktion, hvor en af redderne desværre omkom. Med slagside blev skibet bugseret mod land men sank i Tannis Bugt.

DR har lavet en dokumentar "M/S Faros", som kan ses her og "Når liv koster liv" med optagelser fra redninsaktionen, som kan høres her.

{jcomments on}

Anders havde endnu engang "indkaldt" til hyggedykning i lørdags 

På trods af varm og feriesæson var der stærkt fremmøde af hele 7 hoveder. Godt gået

Turen gik først til Aggersund af meget kringlede veje igennem ingenmandsland et sted omkring Brovst eller noget i den stil. Godt med en kendt guide 

Vandet så godt ud så vi gjorde så småt klar til at kravle i en masse alt for varmt grej. Der var jo selvfølgelig et par kloge mænd, som havde valgt våddragten. Smart tænkt!

Kaspar havde endda pakket hele skidtet på motorcyklen. Ret sejt og vi var slet ikke misundelige 

Vi havde et rigtig godt dyk. Fin sigt og masser af liv. Traditionen tro blev jeg lidt væk for mig selv og de andre,  men de kender mig jo så de ventede pænt på mig i vandkanten da jeg efter kort tids søgen efter mig selv fandt "hjem" igen 

Tilbage på land var den en meget hurtig afstemning. Enighed om at det planlagte dyk 2 ved Rønbjerg/Ertebølle måtte vente til en anden dag

Tak for en hyggelig eftermiddag til jer alle