- Skrevet af: Henrik Kildegaard
Dykkertur til Rødehavet Sharm El Sheik September 2019.
I alt 11 personer var tilmeldt turen til Rødehavet, heriblandt var der en enkelt dykker fra Fyn og en fra Nord samt to ikke dykkere. Der var afgang fra Billund Lørdag middag, og med en ankomst kl 1715 til Sharm.
Turen var arrangeret således at vi boede på Hotel Hilton Shark Bay, kun meget kort transport fra lufthavnen, vel ankommet og indkvarteret var det tid til lige at smage på det lokale øl, som med bravour blev godkendt.
Dykning dag 1.
Pick up time var sat til 0740 hvor vi blev hentet i vores egen bus, som vi i øvrigt havde hele ugen. Dagens dyk skal foregå i national parken Raz Mohamed, så sejlturen fra jettyen var ikke meget mere end en lille time, hvor vi så havde tid til at få pakket vores grej op og gjort klar. Første stop på turen var i bugten Marza Ghazlani, jeg tror stedet var valgt for at vi lige kunne få et tjek dyk og få styr på vægtbalance og vores grej. Det var givet godt ud, for det var tydeligt at det enorme saltindhold i Rødehavet tog fusen på flere.
Men trods det så fik vi et godt blomsterdyk hvor vi uden strøm og med en sigt på langt over 25 m bare kunne nyde de flotte farver og mange forskellige fisk..
Derefter gik turen til Shark Yolander reef som er et rev bestående af tre runde rev, hvor der imellem de to rev ligger resterne af vraget yolander, som gik ned i en storm i 1980 skibet sejlede med udstyr til badeværelser og toiletter, der er stadig masser af rester fra dette at se, altså toiletter badekar og andre små rester fra skibet. Desværre er der ikke meget af skibet tilbage, da det lå på en lodret væg, hvor det under en storm i 1985 blev trukket ned i dybet (150 M) Dykket blev foretaget som et såkaldt ”semi drift” og undervejs så vi store Napoleons fisk, Moræner, Makreller, Unicorn mm. Et helt perfekt dyk.
Dagens 3. dyk blev på Raz Ghozani. Her var der store flokke af Tun og enkelte store barracudaer. Det var tydeligt at se på dykket at folk nu var blevet dus med Rødehavet, og vores guide gennem hele ugen Moustaffa kunne også begynde at slappe mere af, han havde nu styr på tropperne.
Tilbage på hotellet omkring kl 1700 var det tid til de obligatoriske DEKO øl inden aftensmaden og sengen kaldte.
Dykning dag 2.
Efter en god nats søvn, var der afgang kl 0720. Turen i dag skulle gå til området kaldet ”Street of Tiran” Et område som ligger lidt nord for Sharm og meget tæt på Saudi Arabien, området er kendt for dens lange koralrev hvor der oftest på ydersiden kan ses de store fisk. Desværre for os så var søen for hård denne dag til at man turde smide dykkere i på ydersiden, da man var bange for ikke at kunne få os ombord igen. Første dyk denne dag blev på revet Jackson Reef. For mig var det nostalgi at komme her igen da det var netop på dette rev jeg havde mit intro dyk. Revet er utroligt smukt, og med mange koraller, der er også store stimer af fisk og vi fik da også selskab af en skilpadde der var ude og spise lidt mad, lige som vi svømmede ind i en enorm stime af ”banner fish” eller bedre kendt som skalare.
Tilbage i båden var vi klar til dyk 2 som blev taget på Gordon Reef. Et dyk med masser af drift, og pludselig fik vi lov til at hilse på to store Eagle rays som kom os i møde, et helt fantastisk syn, af dette prægtige dyr. Også på dette dyk var der skildpadder, og mange andre af de kendte rødehavs fisk.
Efter frokost var det tid til dyk 3. Og denne gang lagde vi os på revet Thomas Reef, et super flot blomsterdyk med mange flotte farver og fisk, men vi så ikke noget særligt på dykket, og da vi kom tilbage til hotellet var det tydeligt at mærke at flere begyndte at se frem til vi snart skulle dykke på noget jern.
Dykning dag 3.
Allerede kl 005 var der pick up time denne dag, vi skulle ud på en 3 timers lang sejltur til vraget Thistlegorm som er et af verdens mest kendte og mest dykkede vrag. Skibet blev sænket af to tyske flyvere under anden verdenskrig i 1941. Skibet var et forsyningsskib som var fyldt med biler, ammunition, motorcykler, tøj og andet der skulle bruges af de kæmpende soldater. Skibet står som et Anders and vrag på 15 til 35 meters dybde. Desværre var vi ikke alene på vraget, og båden vi sejlede med, var noget bette i forhold til antallet af dykkere der var ombord, så da vi var klar til at hoppe i vandet var der lidt hektisk og nærmest kaotiske tilstande omkring nedstigningstorvet som vi var nødt til at benytte grundet stærk strøm. Men ned kom vi og fik en god tur rundt om skibet og fik set de mange ting der ligger og ”flyder” efter den store eksplosion der har været.
På vores andet dyk kom vi ind i selve skibet og fik set de mange biler motorcykler mm der gemmer sig i vraget, man kunne nemt have brugt den dobbelte tid dernede også selv for dem af os der har været på vraget før.
Normalt tager man 3. Dyk på Raz Mohammed under sejlturen hjem, men da vores guide vidste at vi var lidt jerntosset, fik han arrangeret det således at vi tog dykket på M/S Dunraven som et 80 m langt dampskib der i 1878 på sin vej tilbage fra Indien stødte ind i ”Beacon Rock Reef” Skibet var lastet med Uld og bomuld som man satte ild til inden skibet sank, der var ingen der døde da skibet sank. Men først i 1979 lykkedes det at finde vraget igen, og der gik en del tid inden man var sikker på hvilket vrag det var som man havde fundet. Skibet ligger i to stykker på mellem 18 og 28 m vand.
Et helt fantastisk dyk og selv om en enkelt af vores dykkere ivrigt fortalte om det gamle træskib måtte vi dog konstatere at skibet var af jern, det fik vi nu meget sjov ud af.
Dykning Dag 4.
Vi er tilbage på det gode dykkerskib ANGELINA og dagens tur går endnu en gang mod streets of Tiran.
Som de foregående dage på Angelina er dykkene en blanding mellem vægdykning, blomsterdykning og strømdykning. Og dagen i dag er ingen undtagelse. På dagens andet dyk får vi dog en oplevelse ikke mange har fået lov til selv at overvære, nemlig to forholdsvis store blæksprutter der parrer sig. Hele seancen kan vi følge på tætteste hold og selv om vi fulgte med i små 10 minutter tager selve akten kun om 20 sec. For en hun blæksprutte må det siges at være et trist liv, for lige efter parringen vil hun lægge sig klar i sin rede og ruge sine æg i næsten et helt år. Når ungerne er lige ved at blive klækket dør hunnen.
Dykning dag 5.
Det var meget tidligt op denne dag. Allerede kl 6 var der afgang fra hotellet, så der var bestilt morgenmads pakker fra hotellet. Turen gik til Dahab hvor vi skulle dykke et dyk i Canyon og et dyk i Blue hole. Turen til Dahab foregår igennem Sinai ørknen hvor der under den to timers lange køretur stort set ikke ses andet end sand sand og sand. Stemningen i bussen var høj, folk var spændte på denne dag og kun en enkelt dykker havde været her tidligere men dette var for 19 år siden. I forvejen var der kørt en bil med alt vores grej. Vores divemaster Moustafa havde insisteret på vi kom tidligt så vi havde Canyon for os selv, og da vi ankom til stranden var vi også mutters alene, ud over de to der var kørt i forvejen med vores grej, som stod pænt på et tæppe og var klargjort, så alt vi skulle var bare at hoppe i dragterne og efter en briefing om dykket var vi klar til at begive os ud på dagens første store oplevelse.
Dykket foregår på den måde at man går ud fra stranden og ca 20 M ude påbegynder man dykket, dette for at beskyttet revet som man skal hen over. En lille svømmetur på små 10 minutter på en bund blandet af små rev og sandbund er vi pludselig ved indgangen til Canyon, og havde man ikke vist hvad vi ledte efter havde vi nok aldrig fundet det, for det så virkelig ikke ud af meget, det var som om man bare skulle svømme mellem to sten. Men når man passerede dem åbnede der sig ligesom et bjerglandskab på beggesider af en. Og med en nedstignings procent på omkring 45 grader gik det direkte ned i et super spændende dyk. Da vi alle dykkede på 32% var dybden sat på forhånd, men hullet forsætter 64 meter ned, og når man er der kan man godt forstå at mange er kommet galt afsted i dette utrolige hul, det er som om det bare indbyder til at man skal fortsætte ned. Men vi holdt os til den tilladte dybde og kunne nyde synet af de mange planter, blomster og fisk som ikke var set tidligere. Da vi er ude af hullet igen, kommer vi lige i tide til at se en flot forestilling fra en tætliggende ”eal garden” en smuk afslutning på dagens første dyk.
Da vi er tilbage på land, var det tydeligt at ideen med at komme først var god, for fra at vi var de eneste, er der nu sort af dykkere og der er gjort klar til endnu flere. Vores grej bliver der endnu en gang taget hånd om, og det bliver nu fragtet til Blue hole, imens kan vi nyde en kop kaffe mm inden vi selv køre det sidste stykke.
Da vi sidder i bussen og begynder at køre kommer vi igennem selve byen Dahab, som bære tydeligt præg af at det er et dykker mekka, og de store hotel resorts er byttet ud med små ydmyge hoteller. Ja selv asfaltvejen ophøre og de sidste 7 km til Bluehole foregår i snegle tempo på noget Egypterne selv kalder for veje, enkelte steder er der også vejskilte der fortæller hvilken vej bilerne skal tage og hvilken vej kamelerne skal benytte. Vel ankommet til Bluehole, er vores grej atter klargjort og vi skal bare tage det på og gøre klar til dykket.
Under briefingen fortæller Moustafa at der er to muligheder, den ene er at starte på ydersiden gennem en 32 m dyb tragt og så dykke hele vejen hen til blue hole, for så at afslutte dykket med en runde i Blue hole. Vi kan også vælge bare at dykke direkte i Blue Hole. Vi vælger det første forslag, og skal dermed ud på en lille gåtur på et par hundrede meter. Ca 50 meter fra det sted vi skal starte dykket er der en væg hvor der er hængt minde plader op for hver en dykker der har mistet livet i Blue Hole, (senest i feb. 2019) det er lidt underligt at tænke på når man går forbi stedet, og man får lidt en ubeskrivelig følelse.
Vi er nu klar til dykket og det lille hul vi skal ned igennem kan lige rumme en dykker, og en efter en bliver vi sendt ned, jeg er sendt ned som første mand, og skal tælle at alle er med ude af hullet. Da vi alle er ude forsætter vi et utroligt flot dyk, og passere bla en sted hvor der er en flok rensefisk der holder til, og nogle stykker af os prøver at få renset tænder af fisk på 30 m Dybde. Da vi nærmer os Blue hole er dybden kun omkring 4-6 m og man svømmer lige som hen over et rev. Og så…… man er slet ikke i tvivl, et kæmpe hul med en lodret væk åbner sig for os, og vi begynder langsom at dykke dybere. Selve dykket er faktisk mest bare et vægdyk men der er alligevel noget specielt over dette. Kigger man op kan man se at der i midten er spændt en line ud på tværs og til den er der fastgjort en masse lodrette liner. Her kan vi se fridykkerne suse op og ned af tovet. Vi får et super fint dyk i Blue Hole, og afslutningen af dykket er en oplevelse for sig selv når en stor flok dykkere, fri dykkere og snorklere skal op på det samme lille sted.
På turen tilbage snakkes der en del om mindepladerne vi passerede i starten, det er tydeligt de har sat sig hos mange. På hjemturen får vi et godt pit stop hvor vi får en masse dejlig mad på et af de lokale steder i Dahab. Da vi atter er tilbage på hotellet kan vi lige nå at slappe af inden dagen afsluttes med et ”aften dyk” på hotellets eget rev. På dykket ser vi bl.a flokke af små blæksprutter, søslanger og mange andre spændende ting. Et nat dyk i røde havet er utroligt afslappende og man nyder virkelig at se de mange detaljer i lysets kegle.
Det var meningen at dette dyk skulle være det sidste på turen, men der var alligevel en lille flok som ikke havde fået nok, og derfor tog en dag ekstra på Angelina. Det skulle vise sig at blive en helt fantastisk afslutning på turen, da vi på denne dags sidste dyk var så heldige at svømme lige ind i en stor hvidtippet rev haj, som ikke lige umiddelbart havde travlt med at komme væk, så den fik vi et par minutter med. Det var også på dette dyk vi nok så den største moræne på hele ugen, fuck den var grim…
Vi havde på turen også en dykker med som faktisk ikke på forhånd havde nogen dykker erfaring at trække på, og pga af sit handicap i benene var usikkerheden på hvorvidt det ville blive succes eller fiasko helt sikkert at spore. Inden afrejse var dykkercenteret informeret om dette, derfor var der allerede første dag lavet særligt dyk fra hotellets strand med privat divemaster. Allerede den første dag fik vi afvide på båden at vi dagen efter ville være fuldtalligt på båden. Dog var det nødvendigt at Mette skulle forsætte med privat divemaster resten af ugen. Men trods ingen erfaringer og masser af udfordringer fik Mette sit livs oplevelser med dykningens forunderlige verden. Dette beviser bare at trods handicap kan man faktisk godt være en del af denne fantastiske sport. Jeg er sikker på det ikke er sidste gang Mette er i Egypten for at dykke.
Det at vi boede på et hotel og tog ud derfra frem for at bo på en Live a Board, var et bevist valg, det har både sine fordele og ulemper. Men det er helt sikkert, at det er en god måde at kombinere dykning og ferie på. Der var mulighed for at tag koner, kærester eller andre ikke dykkere med. Derfor var der 9 dykkere og 2 ikke dykkere med på turen, og jeg tror at hvis man arrangere en sådan tur igen, vil der nok komme flere ikke dykkere med da det faktisk åbner en god mulighed for at være sammen trods meget dykning.
Som arrangør af turen, vil jeg gerne takke alle der var med, for at bidrage med super godt humør, hjælpsomhed, socialt samværd og mange uforglemmelige oplevelser. Der var i alt mulighed for 18 dyk på turen, det var ikke alle der nåede det, men det er sikkert at folk fik dykket alt det de havde lyst til.
Mange tur hilsner fra Kilde.
På turen deltog.
Dykkere: Henrik Kildegaard, Vibeke Vinter, John Sørensen, John Krogshave, Flemming Sørensen, Mette Hjernø, Ivar Albertsen, Michael Reedtz, Gert Eliasen
Ikke Dykkere: Anette Nyeboe, Anemarie Kragh.
- Skrevet af: Henrik Kildegaard
Der var lagt op til den helt store hummerfest, da fredningstiden endelig var forbi og den første hummertur til Livø var planlagt. Peter Valler, Peter MC, Bjarke Høgdahl, Kasper Schier, Jonas Bælum og Henrik Kildegaard var klar til afgang 830 fra klubben. Og da vi en times tid senere ankom til slæbestedet viste vejr og fjorderen sig fra sin flotteste side. Vi var hurtige med klargøring og snart var vi klar til at sejle ud.
- Skrevet af: Simon Svendsen
Endelig kom dagen. Forventningerne var skyhøje, og denne tur, som i kalenderen var slået op som ”Åland VragParadis” skulle vise sig ikke at skuffe!
Vi kom afsted fra klubben til planlagt tid 18.30. 5 mand. Daniel, Valler og Bokser i Daniels uopslidelige Toyota. Jeg selv og Scheuer i hans Mercedes. Afsted det gik mod Frederikshavn, hvor Stena Jutlantica lagde fra kaj 20.15. Ombord på færgen blev vi hurtigt enige om at det eneste rigtige var, BUFFET! J Fremme i Gøteborg ventede heldigvis kun en kort køretur da vi havde booket en Airbnb overnatning for natten. Og på trods af at Daniel og jeg måtte dele en sovesofa og bokseren måtte tage til takke med en hobbit seng, fik alle vidst en god nats søvn, og vi kunne fortsætte vores tur næste morgen efter et par kopper kaffe og en nutellamad.
560 kilometer, en pizzabuffet og et par tissepauser senere var vi fremme ved næste færge i Kapellskar, som skulle sejle os til endestation Mariehamn, Åland. På daværende tidspunkt havde vi været afsted i lige knap et døgn, så her kunne vi passende nappe turens 3. buffet Da vi måtte konstatere, at appetitten ikke var den største efter en inaktiv dag i bilen, gik vi i butikken og fik handlet proviant og øl til de kommende dage. Fremme i Mariehamn blev vi indlogeret i en fin hytte og efter et par godnatbajere, hoppede vi alle til køjs. Klar til at dykke næste morgen.
1. Dykkerdag, torsdag:
Vi mødtes på dykkercentret kl 08.45 med pakkede biler. Vejret var perfekt og humøret i top, og da vi fik besked om, at turen gik til S/S Belliver, ville begejstringen ingen ende tage. Efter en kort køretur fra dykkercentret, blev vi samlet op i en lille havn af en af dykkercentrets 2 rib både. Og afsted det gik. 20 minutters sejlads senere var vi fremme.
S/S Belliver blev bygget i 1903 i Middlesbrough, England. Hun er 58m lang og 9m bred. Den 8. september 1911 sejlede Belliver fra Björneborg i Finland, lastet med træ mod destination Plymouth i England. Hun nåede dog aldrig frem. Først 98 år senere i 2009 blev S/S Belliver atter fundet, og ved lidt af et tilfælde, i forbindelse med eftersøgningen af den russiske ubåd S-2. Vraget hviler i dag på 34m dybde og står helt ret på kølen som et rigtig Anders And vrag og bugner af detaljer, som bl.a. Skibsklokke, maskintelegraf, kompas, log, lanterner, dampfløjte og utallige koøjer.
Første hold i vandet var Valler og Daniel, og kort tid efter fulgte Bokser, Scheuer og jeg selv. Da vi fandt enden af bundtorvet som var bundet på i stævnen, kunne vi begynde vores tur rundt på vraget. Det var virkelig imponerende at se, hvor velbevaret vraget var efter så mange år på havbunden. Og ikke fuldstændig pelset for effekter som vi er vant til. På vores første dyk rundt på vraget fik vi set Lanterner, som lå nærmest helt intakte. Maskintelegrafen hvor man stadig kunne læse skriften på skiven, 2 helt intakte rat + et lettere ødelagt nødrat.
Loggen som stadig sad lige så fint på rælingen, og sidst skibsklokken som stod lige så fint på dørken med navn og årstal. Sikke et vrag! Dyk 2 tog vi samme tur rundt igen og her lykkedes det os også, at finde dampfløjten som stadig sad på skorstenen.
Tilbage i båden sad alle med et stort smil, hvilket ikke blev mindre da vores bådfører fyrede op for de 2*300 hk og turen tilbage til havnen foregik på fladt vand med 51 knob J Herefter blev flaskerne afleveret på dykkercentret, og vi kunne køre hjem, slappe af og drikke lidt øl. Om aftenen tog vi på en restaurant i Mariehamn og spiste sammen med folkene fra dykkercentret og 20 andre dykkere.
2. Dykkerdag, fredag:
Efter at have smurt madpakker og spist morgenmad gik turen atter til dykkercentret. 08.45 var alle mand klar. Det var blæsende, så dagens dyk skulle foregå på vraget Plus, som man altid kan dykke da det ligger indenskærs i indløbet til Mariehamn. Desværre foregik dagens dyk ikke fra rib båd men derimod fra dykkercentrets ”kutter”. Det fungerede ganske udemærket, men vi var dog alle enige om at en rib båd er vejen frem og det eneste rigtige.
Plus var en 3 mastet jernbark, der blev bygget i 1885 i Hamborg, hun var 70 meter lang og var udelukkende et sejlskib, altså ingen motor. Plus forliste under en storm i 1933 i indløbet til Mariehamn, hvor 12 af de 16 besætningsmedlemmer omkom. Plus hviler i dag på 17-32 meters dybde, med 40 graders SB slagside. I 1999 blev Plus rangeret på en top 10 liste overvrag i Skandinavien af det norske dykkermagasin DYK.
Fremme ved vraget efter 20 minutters sejlads, var første hold i vandet igen Valler og Daniel. Og som dagen før fulgte vi andre trop kort tid efter. Sigten på Plus var ikke imponerende, og ligesom på Belliver dagen før var der fuldstændig mørkt. Absolut ingen sollys trængte igennem til vraget, hvilket gjorde stemningen på vraget en smule dyster. Men igen, på trods af knap 100 år på havbunden var der masser at se. Vi var især imponerede over træværket. Over alt var der fine træudskæringer, blandt andet en såkaldt galionsfigur. Som dog mest af alt lignede en stor kanelsnegl J Men på trods af den knap så gode sigt, havde vi alle et par rigtig gode dyk, og det kunne være fedt at komme til bage dertil, og håbe på lidt bedre sigt.
Tilbage i havn med udstyret pakket i bilerne og flaskerne afleveret på dykkercentret, kørte vi hjem til vores hytte. Her var der igen god tid til afslapning og lidt koldt til ganen, inden vi igen mødtes med de andre dykkere på en af byens restauranter til fællesspisning.
3. dykkerdag, lørdag:
Sidste dykkerdag, vejret var igen perfekt og vi var spændte på at høre, hvad vi skulle dykke da vi mødte op på dykkercentret. Beskeden lød at vi skulle køre til en lille havn nord på øen hvor vi ville blive samlet op af ”kutteren” og at vi skulle dykke på 2 vrag. S/S Hesperius og M/S Gavle.
S/S Hesperius var et finsk dampskib, lastet med træ, på vej fra Finland til England, da det i 1884 sejlede på et skær og forliste nordvest for Åland. S/S Hesperius var 63 meter langt og hviler i dag på 10-45 meters dybde.
Vraget ligger godt spredt ud på havbunden, men for første gang oplevede vi virkelig god sigt. Vi startede dykket med at gå til 35 meters dybde, hvor vi fandt skruen og herfra svømmede vi langsomt op over vraget hvor der var meget at kigge på i de spredte vragdele. Centralt og mest markant var den kæmpe store skrueaksel som lå frit, men vi var også heldige at finde et anker og maskintelegrafen. Vraget ligger ovenpå en klippe, hvilket gjorde det muligt at svømme ind under vraget i den ene side og komme ud på den anden side. Fedt dyk! Og Daniels dyk nr. 200 J
S/S Gavle var et svensk søredningsfartøj bygget i 1942. I 1975 sejlede skibet på grund i stormvejr, og efter at have stået på grund i flere dage gled skibet af grunden og til bunden hvor det i dag hviler på 27 meters dybde. Vraget står på kølen med 40 graders BB slagside.
Igen var Valler og Daniel første hold i vandet, og vi andre fulgte efter. På vraget var der god sigt og det, sammen med at vraget ikke var så stort, gjorde det hurtigt nemt at overskue. M/S Gavle var på sin tid et meget moderne skib, så alt er at finde ombord såsom radar, vhf, skipperstol og ikke mindst kompasset som Valler fik et fint billede af, efter at have gravet det frem i styrehuset. Igen igen snakkede vi om hvor vildt det er, at vraget er så velbevaret. Alt var simpelthen intakt og det kunne mest af alt se ud, som om skibet var gået ned for et par år siden. Efter 35-40 minutter på vraget var det tid til turens sidste opstigning.
Vi sluttede dagen af med fælles spisning og fadøl på en flydende restaurant i Mariehamn, endnu engang sammen med gutterne fra dykkercentret og en masse andre dykkere. Og vi fik takket af for nogle super fede dykkerdage.
Søndag, hjemrejse:
Vækkeuret ringede tidligt, og efter en hurtig oprydning i hytten gik turen mod færgen, hvor morgenmaden blev spist. Buffet selvfølgelig J Scheuer fik tømt taxfree butikken for snus, inden vi kunne køre af færgen igen i Sverige. Og så gik turen ellers mod Gøteborg. 6-7 timer senere kunne vi så køre ombord på færgen til Frederikshavn hvor turens sidste buffet skulle nydes.
Sent søndag aften var vi tilbage ved klubben, efter en lang rejsedag. Men trods den lange tur frem og tilbage er jeg sikker på, at alle på turen synes det var det hele værd. Sikke en fed tur! Jeg skal helt sikkert tilbage til Åland og dykke igen, for som Valler skrev det, da han lagde turen op for et halvt års tid siden, Åland, det er virkelig et vragparadis!
Tak for en kanon tur drenge!
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Vi havde fået lov til at dykke i Lindholm Søpark, så var vi en flok dykkere der mødtes til et enkelt dyk i det fantastiske vejr. I de 23 graders varme kom der godt med sved på panden, ved nogle mere end andre, da grejet skulle på og de forskellige hegn skuller forceres.
Vel nede i vandet, gik den ud over kanten og lodret ned, og fortsatte sådan til godt 40m. Omkring de 30m ramte vi et springlag, som var hel mørkegrønt og uden sigt, men når man kom igennem blev sigten fin igen. Min makker kom ikke med ned igennem, så jeg måtte op og hente ham. Han lå pænt og ventede, da han troede jeg var røget ned i bunden.
Efter et vellykket dyk og alle mand på land, gik turen til klubhuset hvor Jonas stod klar med øl og pølser da det var hans sidste aften i klubben i 18 år :)
Tak for en hyggelig aften!
{jcomments on}
- Skrevet af: ANSK
Onsdag den 29. maj var 5 mand samlet under broen i det lille klubhus. Vi fik pakket traileren og spændt ribben bag på bilen og kom afsted til tiden……
Tur holdet bestod af: Henrik, Daniel, John, Lasse, Peter og desværre afbud fra Steffen.
Dog glemte vi i forvirringen hvem der boede hvor, så Daniel måtte charme personalet for at få oplyst hvor John og jeg boede.
Lykkeligt genforenet var det tid til at købe chokolade til turen og en lille “godnat” ting.
Efter udpakningen fik vi morgenmad og planlagde den første tur.
Turen skulle gå til vraget “Brandbåd”, som ligger fint på omkring 30 meter, på trods af at de lokale dykkere havde fortalt os der var dårligt sigt, tog vi afsted med RIB’en, som lå fortøjret lige uden for døren.
Vinden var svag og vi tog ud på det første dyk. Første hold gik i vandet og derefter andet hold. Et fint lille vrag med sigt ud over alle forventninger - +20 meter.
Ikke langt derfra tog vi et tredje dyk på Bokkholmen, her var der en masse liv og igen god sigt og der var lejlighed til at træne lidt bøjeopsendelse.
Efter lidt planlægning over morgenmaden tog vi ud til Prædikestolen, sigten havde forværret sig lidt, men efter danske standarder var vi alle tilfredse. Alle dykkere kom i vandet og efter et rigtigt fint dyk gik turen videre til et hyggeligt naturdyk ikke langt derfra.
Dag 4 - Lørdag
Vejret var desværre ikke med os og vi kunne ikke seje i RIB’en den lidt lange tur til vraget “Dresden”. Derfor tog vi i stedet den 2 timers lange tur køretur over land og med færge ud til Dresden.
Da vi endelig nåede frem, ventede nye udfordringer - at komme over klipperne ned til vandet.Vi ledte efter en sti ned til vraget og efter et par timers søgen og en snak med en af de lokale kom vi endelig i vandet. Med lidt besvær fik vi udstyret på og kom ned over de store og ujævne sten. Derefter skulle vi på en lille svømmetur for at nå vraget, der var ca. 200 meter. Dykket var meget fint og vi fik et godt langt dyk. Alle var udmattede og turen gik hjemad. Da vi kom tilbage til klubhuset hoppede vi igen i dragterne og fik gjort klar på rekordtid til et hurtigt aftensdyk på 3 små vrag i fin stand, der ligger tæt på klubhuset.
Sidste dag i Stavanger tog vi ud til et vrag på omkring 40 meter, som ligger ved siden af Brandbåd, hvor Henrik skulle afslutte sit Dybdekursus.
Dykket var fint og Anders And vraget relativt nemt at finde. Vi havde god sigt og vraget er i super stand.
Efter dykket tog vi ud til et kendt naturdyk. Vejret havde skiftet og det haglede, men det mærkede vi ikke meget til under vand. Dykket var super og der var massere af liv, både krabber og kammuslinger.
Efter det sidste dyk dykket fik vi skyllet udstyret og gjort rent i klubhuset, og turen gik nu mod færgen som vi skulle med ved 20 tiden. Vi ankom til færgen og gik ombord. Denne gang blev vi ikke væk fra hinanden, men hyggede og drak turens sidste øl og gik til trætte køjs.
Alt i alt var det en super god tur og vi fik set det vi ville. Vi kom, som planlagt, hjem til DK mandag formiddag.
- Skrevet af: Peter Valler
Netop hjemvendt fra klubtur til Filippinerne er det vist på sin plads med en lille beretning. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde eller ende, på grund af de mange indtryk, så det bliver en kort opsummering og brudstykker jeg lige kan huske.
Vi startede turen med at dykke vragene omkring Coron. Vragene består af den japanske handelsflåde som blev sænket af USA under anden verdenskrig. Vragene ligger på lavt vand og der er derfor god tid til at få set sig omkring. På de fleste af vores dyk brugte vi mere tid i vragene ind udenfor og vi så mange spændende ting som biler, bulldozer, gasmasker, flasker, ris og meget mere inde i vragene. Jeg har ikke udstyr til at tage billeder i vragene så det blev kun til nogle få skud.
Efterfølgende gik turen med liveaboard til Apo Reef. På vejen fik vi dykket nogle af de vrag der ikke kan nås med dagstur og vi fik også lige set en søko. Apo Reef er naturdyk og det er specielt de pelagiske fisk det drejer sig om så den stod på dykning i det blå og strømdyk. Vi så stort set hajer på alle dyk – flere end jeg kan tælle samt tun større end mig selv, baracudaer, blæksprutter, moræner, søslanger og en masse andet.
Efter en lille uges liveaboard havde Bokser set nok natur og vi tog lige et par dage mere med vrag. Det er ret fascinerende at starte med at svømme ind gennem hvor skrueakslen har siddet og så tage den gennem maskinrum ind i last og videre gennem skibet for at afslutte dykket i stævnen. Det skal vist lige nævnes at de fleste vrag er mellem 100 og 200m lange.
Tak for en god tur jeg sent vil glemme.
{jcomments on}