En tidlig tirsdag morgen, midt i juli månede, mødtes fem gæve dykkere op i klubhuset på havnen i Nørresundby, alle spændte og klar til dagens tur, destinationen var endnu ikke bestemt, men grejet og klubbens rib blev klargjort til afgang, der blev også tid til et rundstykke og en kop kaffe mens vi kontrollerede vejrprognoserne, disse tegnede godt med svag vind fra en nordlig retning og en lufttemperatur på omkring de 27 grader.
Med disse oplysninger blev der hurtigt taget en beslutning om at turen skulle gå til Hirtshals.
For en chance som den der var med vejret denne dag, skulle ikke misses.
Efter båden var lagt i vandet og alt udstyr var klargjort, gik turen ud fra Hirtshals med kurs i en nordligretning mod Vraget ” Rødspætten” dette skulle være dagens første dyk, vi blev dog mødt af et par andre dykkerbåde på denne destination.
På grund af dette besluttede vi os hurtigt for at finde en anden position.
Her faldt valget hurtig på vraget Faros, som ligger lige i nærheden. Har var vi dog heldige og have positionen for os selv, så NU skulle der dykkes.
Dagens første dyk, bød på et fint dyk dog med lidt strøm og en sigt på 5-8 meter, vandtemperatuen lød på ca. 9 grader på en dybde af ca. 28,5 meter, hvilket, faktisk var rat på denne lune sommerdag. På denne dag fik vi et af de lidt mere sjældne syn at se, nemlig en folk marsvin der kom forbi og hilste på:)
Efter alle mand havde fået dagens første dyk, gik turen videre eller tilbage til dagen første stop, fordi en chance for at få lidt med hjem til fryseren skulle ikke misses, denne gang var vi mere heldige, fordi nu var vi de eneste på ”Rødspætten”
Nu skulle dagens andet dyk foretages, dette dyk bød på en sigt meget li det vi fandt på Faros.
Da dagens andet dyk var vel overstået, gik turen retur mod Hirtshals havn.
Under sejladsen på vej mod havnen, blev der nydt en lille forfriskning medbragt af HUGO.
Efter ankomst til Hirtshals blev båden rigget af og klargjort til turen retur mod Nørresundby.
Ved vores hjemkomst til klubben var alle enige om en hurtig og præcis oprydning af udstyr, der blev dog dagen igennem tid til en god portion røverhistorier og højt humør.
Tak for en super tur til de deltagende parter, Vi ses på næste tur.