Lørdag d. 27/6 skulle vi have ryddet op i garagen, men der var vindstille, og en tur til Vestkysten tilsidesætter som bekendt alt andet.

dyk

I Hirtshals stod vindmøllerne stille, så turen mod vraget gik smertefrit på det flade vand.

Da vi ankom til positionen kunne vi ikke se vraget på sonaren, men bare en stor kugle af noget udefinerbart. Vi var bange for at det kunne været et stort trawl, så turen ned af linen gik meget forsigtigt trods den fine sigt. På godt 10m så vi de første tegn på "kuglen", og det tog lidt tid før det gik op for os, at det vat en kæmpe stime sej, som var ved at omringe os. Det er noget af det vildeste jeg har set i DK.

sej stime

Nede på selve vraget var der stadig fisk over alt, så det var noget af en oplevelse at svømme rundt og konstant have fisk omkring sig. Billedet retfærdiggør ikke virkeligheden, men man kan fornemme sejstimen omkring os. Ud over de mange sej, var der også en stime torsk som var unormalt aktive, og bunden var fyldt med store rødspætter, så det var da godt at vi havde husket en harpun.

Efter første dyk kom vi trætte op med følgende fangst:

uv-jagt

Alle mand fik to dyk, og jeg synes personligt, at det er noget af det beste dykning jeg har prøvet. En ufattelig mængde fisk, 10m sigt, ingen strøm, ingen bølger, fint vrag og sådan nogenlunde selskab. Hvad mere kan man bede om?

Kameraet havde lidt svært ved at fokusere men man får da en ide om hvordan man skyder en sej:

 

 

{jcomments on}