Her er en lille beretning fra vores tur til det syd Fynske øhav.
Vi mødtes i klubben fredag eftermiddag kl 16, fik pakket udstyr og rib, Vi var så heldige at vores nye mand Kasper Schier kom med på et afbud i sidste øjeblik. Så det var ikke noget problem at få plads til udstyret i hans store kassevogn. Derefter gik turen syd over, vi skulle mødes med Daniel på restepladsen ved Stilling og samtidig nyde en fin middag på Mac D. Det var en lang tur med traileren på, men vi var fremme på campingpladsen på Langeland ved 22 tiden. Vi havde aftalt at vi skulle op kl 7 og så køre fra pladsen kl 7.45 præcis.
kl 8.15 ca kørte vi afsted i det gode, med desværre lidt overskyet, vejr. Kursen var sat mod Lohals på nordspidsen af langeland. Ribben blev søsat og vi fik pakket alt udstyret der i, inden turen gik mod Dr Eichelbaum, vores første distination. Vi fandt hende på sidescanneren og droppet ankeret så præcist at jeg troede Peter havde flyttet på det da jeg kom ned. Første hold var Peter V og Daniel, andet hold i vandet var Kasper S og jeg (Bjarke) og sidste hold var Anders og Steffen (The wet bandits). Det var Kaspers første dyk fra ribben og første dyk på et vrag, så humøret var højt. Da vi kom ned var sigten på ca 10 meter og strømmen var der ikke noget af. Det er et utroligt flot og intagt vrag der ligger i bedste anders and stil. Det var et godt dyk på 25 meter og 35 minutter.
Da alle mand igen var i ribben og madpakkerne indtaget, gik det syd på igen i søgen efter det næste dyk. Vi fandt en stensætning på 6 meter vand der så lovende ud. Vi smed anker og gjorde det første hold klar, vi kunne se at der var kommet strøm så vi smed en strømline ud. Men da Peter V og Daniel hoppede i kunne vi se at det ikke kun var lidt strøm. De måtte kæmpe sig hen til bøjen og trække sig ned af rebet. De kom op efter 20 minutter lige som Kasper og jeg skulle til at i, det var en udfordring at få deres udstyr og dem op i båden igen. Jeg hoppede i og fik kæmpet mig ned på bunden, hvor jeg skulle vente på Kasper og Steffen( Anders var for våd til at dykke igen). Der var meget flot med det lange tang på stenene og den gode sigt, men efter at have ventet 12 minutter uden at få selskab pakkede jeg ankeret sammen og gik op. Der var åbentbart en svagarms virus der havde ramt de to sidste dykkere, så ikke kunne trække sig mod strømmen.
Da jeg igen var i båden sejlede vi ind til molen ved Lohals havn, hvor dem der havde lyst kunne brænde det sidste luft af på et hygge dyk. Kasper, Steffen, Anders og jeg hoppede i og fik en fint dyk på 30 minutter langs stennene. Der var desværre ikke så meget liv at se på. Da vi igen var i båden og kom ind til broen ved slæbestedet, var vandstanden faldet over en meter. Det var ret så træls da vi skulle løfte vores udstyr ca 1.5 meter op på broen. da vi havde fået ribben op og pakket bilen, blev det straks mere alvorligt da alle mand skulle ha afmonteret vores uridomer. Kasper og jeg var også lidt i tvivl om den fugtige plet i inderdragten var saltvand eller noget mere varmt og gult?
Vi kørte mod campingpladsen mens Steffens bil svingede inden om et spisested for at hente nogen af de lokale mad specialiteter. Kasper og Jeg fik slæbt flasker og inderdragte over i campingpladsens fylde og tørre rum, så det hele var klar til næste dag. Så det blev til en rigtig hyggelig aften på teressen med pizza, øl og røverhistorier.
Søndag morgen var vi igen oppe ved 7 tiden og fik skruet en helt fornuftig bruch sammen med æg, bacon, pølsen osv. Efter maden kørte Kasper og jeg mod Ballen havn (og Ærøsund færgen) mens de andre for rengjordt hytterne og tjekket ud. Det var så godt timet at begge biler var fremme næsten samtidigt. Præcisionen med isætning af rib, samlet udstyr, pakket rib og påsætning af uridomer gik så godt at frømandskorpset ville være misundelig. Sejelturen ud til færgen tog små 5 minutter, og de første dykkere var i vandet på rekorttid. Jeg dykkede igen med Kasper, og da vi kom ned på vraget kunne vi se at kom vi under 10 meter forsvandt sigten, så vi hyggede med at penetrære de to øverste dæk og styrehuset. Sigten var på ca 5-8 meter og der var ingen strøm. Det er et fint vrag som der kan dykkes på af alle, for alt både inde og ude er skåret væk. Hold tre, Anders og Steffen, var i vandet da vi kom op igen, og der viste det sig at vores militære præcision havde betalt sig. Der kom en zodiac med tre dykkere og bandt på vores bøje, inden de var kommet i vandet kom der et større rib med 8 dykkere og lage til ved den anden bøje. Så da vi havde fået hold tre op i båden blev vi enige om ikke at tage et dyk mere der og sejle mod havn. Ellers skulle vi dykke sammen med de nu 4 andre ribber så der var kommet der ud for at dykke. Ribben røg på trailener, udstyret i bilen og uridomer forsigtigt fjernet og smidt ud, inden turen igen gik mod Nørrsundby.
Turen bestod af Peter Valler, Daniel Rømer, Steffen Frem, Anders Pedersen, Kasper Schier og Bjarke Kristensen.
{jcomments on}
