- Skrevet af: Peter Valler
Det ser endelig ud til at vi kan rejse til Norge igen, så vi afslutter året med en tur til Flekkefjord. Flekkefjord byder på flere gode og let tilgængelige dykkersteder inden for kort sejlads bla. på vrag, hule og jagt/naturdyk. Vi kan forvente god sigt, ingen strøm eller bølger, så turen henvender sig også til nye, dog er det pga. af dybden nødvendigt med AOWD/** eller lignende. Ligeledes anbefales tørdragt grundet temperaturen.
Lidt praktisk info inden tilmelding:
Norge kræver en længere karantæne ved ankomst medmindre man er færdigvaccineret. Tilmeldingen er først endeligt gældende ved betaling af depositum på 800kr – du vil blive kontaktet angående dette umiddelbart efter tilmelding. Ved framelding hvor der ikke findes en afløser, hæfter man for alle faste udgifter.
Læs mere her
- Skrevet af: Allan Meyer
Lørdag den 21. august kl. 10.00 var der arrangeret arbejdsdag i klubhuset.
Efter en lang periode hvor vi ikke har kunnet samles i klubhuset pga. Corona, sommerferie osv. trængte klubhuset til en kærlig hånd.
En 11-12 af klubbens medlemmer havde derfor igang i kost, skovl, malerpensel osv. Træet i overdækningen terrassen blev skiftet og malet, der blev repereret en tagrende, klubhuset pletmalet og der blev lavet en oprydning i og omkring kluhuset. Herudover er torbedoen ved klubhuset flyttet om på vestsiden og på den nordlige gavl blev der monteret belædningsplader til et projekt som vi vil informere om senere - det bliver fedt og flot :)
Vi blev ikke helt færdige med to-do listen, men da klokken slog 19.00 besluttede vi os for at lægge malerpenslerne. Der blev bestilt en stak pizzer til de de hårdarbejende medlemmer og dagens indsats blev diskuteret over en gang øl inden de sidste lukkede og slukkede dagen kl. 02.00.
Tak for indsatsen til de involverede.!
- Skrevet af: Søren Theilgaard
Søndag 29 August
Ribtur til den bedst mulige sted. Vestkysten eller Kattegat.
Agang fra klubben kl 8:30
medbring luft til 2 dyk, mad og drikke
krav. Tørdragt og AOWD
Alle ribs
- Skrevet af: Jeppe Puls
Hej Alle, vi er ved at planlægge en tur til Narvik nord Norge vi regner med at køre fra Danmark af den 8 august og er så i Narvik den 10 august hvor vi vil leje en eller to hytter, vi tager en af de små både med på tagbøjler på bilen som skal bruges til dykning oppe i Narvik, vi regner med dykke ti dage deroppe så afgang fra Norge mod Danmark Ca den 21 august og så to dage i hjemtransport. Vi køre i hver vores bil da der er rigtigt meget grej og madvare og det er urealistisk at være to i en bil. Så hvis der er nogle som klar på verdensklasse vrag dykning så er det denne tur som i skal tage med på vi er Hans Garver Christensen og Jeppe Puls som pt deltager,
- Skrevet af: Gitte Lykke
Følgende turberetning er skrevet af Gitte Lykke:
Søndag den 11.juli kl.8.00 mødtes 10 m/k i klubben.
Deltagerne var en blandet folk af erfarne dykkere og nye med mindre erfaring (inkl. jeg selv, der skulle med på tur for første gang – jeg er OWD certificeret).
Der blev aftalt at lave samkørsel – 3 biler med trailer og de to både. Kontrol af udstyr, kontrol af bliklys m.m., så alle var tilpas med situationen. Nye blev sat ind i turen og alle havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål før afgang.
Ved ankomst til Strandby var der igen fælles udpakning, bådene sat i vandet, alle interesserede blev introduceret i, hvad der var bedst og hvorfor.
Før vi steg i bådene blev dyk gennemgået ned til mindste detalje, der blev aftalt, hvem der var makker med hvem, spurgt til om alle var okay. Alle hjalp hinanden og der kunne sættes kurs mod lokationen.
Bombarden havde lidt større udfordringer på vandet end NSK-RIbben, men vi nåde Korallerne (eller "Det boblende Rev”) beliggende ved øgruppen Hirsholmene. Da ankeret var fastgjort, blev de to både ”bundet” sammen, så vi hele tiden var sammen.
Som forholdsvis ny dykker var jeg naturligvis spændt på, hvordan det skulle blive at dykke fra RIB med mennesker, jeg ikke har kendt særligt længe. Men man hjælper hinanden hele tiden og alt blev aftalt den erfarne makker, så oplevelsen var derfor god. Korallerne ligger på 9 m. dybde, sigtbarheden var på bunden var ca. 8 meter. Mit dyk varede 44 minutter, det var fint i våddragt (7 mm.).
Mens hold 2 var i vandet, blev det aftalt at forsøge med en anden lokation. Udfaldet blev vraget ”Freja”, der ligger lidt længere ude. Freja ligger på ca.18-27 meter og har en længde af ca.7 meter, dvs. at jeg med OWD også havde mulighed for at deltage i dyk 2 selvom, der var ændret planer undervejs. Igen var det muligt at sige til og fra efter hver enkeltes personlige behov.
Sigtbarheden omkring Freja var 4-5 m, mit dyk her var på 30 minutter, hvilket passede med nogle gange rundt om vraget og derfor også et godt dyk trods våddragt.
Turen tilbage til kysten var fin, bølgerne havde lagt sig, alle fik hjulpet med at pakke op, opgaver uddelegeret efter behov, der blev pakket trailer og biler.
Vi var hjemme i klubben kl.ca.17.30 (lidt senere end beregnet). Tålmodigheden fra de gamle garvede dykker er fantastisk, endnu engang blev alle vi nye sat ind i, hvordan både, motor m.m. skulle skylles og sættes på plads. Hele oplevelsen skulle være og var et fælles ærinde.
Nogle takkede herefter af og kørte hjem, andre sad i klubben, snakkede, skrev logbog og fik fyldt flasker ved samme lejlighed.
Alt i alt en god og oplevelsesrig tur i godt og trygt selskab.