- Skrevet af: Peter Valler
Ribtur som vi plejer at skære den. Bedste vrag vejret tillader.
AFGANG kl. 8.00 så udstyr, rib osv. skal være pakket.
- Skrevet af: Carsten Manniche
Bolette sejles hjem fredag d. 13/9 om aftenen....hjemkomst tidligt lørdag morgen.
Vi mangler 1 chauffør og eventuelt ekstra "mandskab".
Kontakt Carsten M på 25626487
Advarsel: Læsning af denne turberetning kan føre til dykkerlyst og irrationel håndtering af invitationer til familiearrangementer. Al ansvar fraskrives.
Morgendagen startede som sædvanlig med forsøg på at spå vejret og havets svar herpå. Trods en knap-ideel ej heller dårlig vejrudsigt lod vi optimisten lede an, hvilket førte os til Hirtshals på vestkysten. NSK var ikke den eneste dykkerkåde dykkerklub; intet mindre end to andre dykkerklubber havde netop søsat deres respektive dykkerbåde, da vi ankom, og der blev høfligt udvekslet hilsner og smil (Men dog ingen ”god vind” gestusser netop denne dag). Uden at sige for meget mistede Peter Valler og Anders også deres uskyld på kajen inden afgang, til åbenlys henrykkelse.
Vallers lomme var fuld af positioner, så vi sejlede til havs uden definitiv destination, men lod vejret og lysten guide. Bølgerne viste sig at være, hvad crew’et selv ville beskrive som ”middel-til-moderat”, så jeg ville lyve, hvis jeg sagde turen ikke var præget af lidt vandstrejf og hoppen i sædet. Men med lidt snild sejlteknik og god aflæsning af havet slog vi alligevel en 20 knob det meste af tiden. Vi blev undervejs enige om, hvad dykkets grundelementer skulle bestå af: Nyt vrag, stort vrag, mange fisk og ok dybde. Det endelig valg faldt på damperen Sofar eller lokalt kendt som ”Rødspættedamperen”, hvilket er en ca. 40-50 meter lang halvgammelt stålskibsvrag, hvilende på godt 20-23 meters dybde. Som kælenavnet indikerer, havde vi fået at vide, at man kunne forvente relativt mange rødspætter.
Sofar blev lynhurtigt spottet på side-scanneren og snarligt var rippen bundet på af makkerparret: Peter Valler og Thomas Grønne. På overfladen, jævnfør boblerne, så det ud som om der var rig aktivitet på bunden – som så også blev bekræftet da de stolte og smilende brød overfladen med en mindre fiskemassakre på slæb. Deres første kommentar var meget beskrivende for Sofar: ”Hold kæft der er mange store fisk dernede!”. Det havde åbenbart ikke været et spørgsmål om at finde og fange én fisk, men om hvilken fisk der var størst, og hvilken de lige ”gad” skyde. For os der ventede på at komme i, Anders, Peter Michael og jeg var denne respons, hvad vi havde håbet, så vi strøg i udstyret og fluks i vandet. Sigten på 5-7 meter bekræftede hurtigt Sofars kælenavns validitet, også i en sådan grad at den fremover burde blive kendt som ”Rødspætte-Torske-Tunge-Sej-Taskekrabbe-damperen” – for nøj, hvor var der meget liv dernede og nøj, hvor var alle fiskene store! Kombineret med at vraget stod stolt og flot på bunden, med agterstævnen ragende 4-5 meter op, med flotte detaljer såsom rør, luger, koøjer og lignende. Vi nød virkelig at følge skibssiden rundt og værdsatte den gode atmosfære som de mange fisk, den gode sigt, det flotte vrag og de gode dykkerkammerater tilsammen udgjorde. Trods vores ringe våbenarsenal, sammenlignet med det første hold, fik vi da bjærget en håndfuld rødspætter og fanget et par velvoksne taskekrabber. Efter 45 minutter på dybden kunne vi bestige ribben veltilfredse. På grund af undertegnedes forrygende gode evner til at binde af, vandt jeg et bonusdyk inden vi satte næsen mod Hirtshals, hvor der undervejs blev dykket på en minimum 200 år gammel træskonnert nær kysten. Den var nok omkring 20 meter lang og adskillige stolper og dele af skibsskroget stod flot og intakt. Efter dette historiske vindpust var alle mand godt brugte og vi lod rippen fragte os hjem.
Dette var min første, men bestemt ikke sidste, dykkertur med klubben på vestkysten. Vi havde en smadder god dag og fik aflastet vores dykkermuskel en smule. Tak til arrangørerne!
{jcomments on}
