{jcomments on}Vi er nogle stykker der forsøger at få et åbent hus arrangement stablet på benene Søndag d. 10 november, hvor vi tænker at tilbyde interesserede et prøvedyk, en sejltur i ribben, en rundvisning på Bolette og en gennemgang af dykkerudstyr (samt selvfølgelig en masse dykker-historier). Som det ser ud nu, vil prøvedykkene foregå i Vadum svømmehal i tidsrummet 10-16, hvorimens de øvrige aktiviteter vil foregå parallelt.
Formålet med dette arrangement er at få udbredt kendskabet til dykkerklubben og inspirere interesserede til at tage et dykker certifikat i forlængelse med et medlemskab af klubben. Forhåbningen er at finde en god håndfuld friske og kompetente personer, der kan udgøre næste sæsons dykkerkuld. Derfor vil der også blive udarbejdet et efterfølgende uddannelsesforløb og en supplerende uddannelsestur med Bolettel
Markedsføring og reklame for sådan et arrangement er selvfølgelig Alpha Omega, så budskabet SKAL spredes – hvilket jeg håber alle vil bidrage med. Vi er pt. i gang med at få lavet nogle plakater og lignende, som vi vil lægge ud på hjemmesiden til selvprint. Der vil også ligge en stak printede nede i klubhuset, hvis der er problemer med selv at printe. Tanken er, at hvis alle klubbens medlemmer hænger bare en eller to plakater op på deres arbejde, lokale idrætsklub, værtshus eller lignende, vil vi ramme en tilpas bred skarre til at mobilisere et sådan arrangement.
Arrangementet er fortsat på tegnebrættet, så hvis folk har forslag aktiviteter der kan virke motiverende for interesserede eller selv ønsker at byde ind på dagen, er alle MEGET velkommende til at skrive i kommentarfeltet nedenfor. Ingen ideer er for små eller store, og kan lige såvel have karakter af ”husk lige at få styr på det og det” (da det er første gang jeg arrangerer sådanne et arrangement).
På selve dagen vil der selvfølgelig være et vist behov for frivillige til at guide prøvedykkene, sejle ribben, vise rundt på bolette, introducerer til dykkerudstyr, køre til svømmehallen og ellers bare almindelig introducerende snak omkring klubbens generelle aktiviteter og miljø. Det vil derfor under alle omstændigheder være meget værdsat, hvis så mange som muligt kigger forbi på selve dagen og bidrager til ”dykker-atmosfæren” og snakker med de fremmødte om mulighederne for dykning i Nørresundby og hvor fantastisk en dykkerklub vi har.
Hvis I kan hjælpe på dagen eller bare kigger forbi, så tilmeld jer begivenheden her på siden og på facebook begivenheden, så vi har en indikation for opbakningen. Vis begivenheden Facebook event side
- Skrevet af: Carsten Manniche
Maria Kaspersen fra Biologisk Udvalg besøger Nørresundby Sportsdykkerklub onsdag d. 23 oktober kl. 19.30 - ca. 22.00.
Hun gir en introduktion til hvordan man kender forskel på de (ca. 50) mest almindelige fiskearter herhjemme og fortælle lidt om hvor man finder de forskellige arter. Hun medbringer bla. diverse fisk i sprit, samt masser af fotos.....alle er velkommen i klubhuset; Mellem Broerne 2A, 9400 Nørresundby
- Skrevet af: Bjarke Kristensen
Torsdag den 7. november 2013 kl 20:13 iværksættes et verdensrekordforsøg i natdykning.
Der bliver dykket i blandt andet Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Egypten.
Kl 20:13 vil forhåbentligt flere end 3000 dykkere i hele Skandinavien plus andre steder foretage et fælles samtidigt natdyk.
Hensigten med natdykket er at sætte dykningen på kortet og at binde dykkere fra alle landene tættere sammen, og at vise andre hvor spændende og social dykning er, året rundt og døgnet rundt.
2005: 351 dykkere i Norge.
2006: 889 dykkere i Danmark, Norge og Sverige.
2007: 1859 dykkere i Danmark, Estland, Finland, Island, Norge, Sverige og også Svalbard.
2008: 2183 dykkere i Danmark, Estland, Finland, Island, Norge, Sverige, Ægypten, Indonesien, Frankrig, Spanien, Færøerne og også Belgien
2009: 2749 dykkere. 218 dykkersteder fordelt på 20 lande
2010: 1700 dykkere, 175 dykkersteder fordelt på 22 lande over hele verdenen.
Planen er at hvis der er opbagning om det, så sejler vi Bolette til havnefronten i Aalborg og laver dykket der. Og så kan vi hygge med pølse og en øl bagefter. Så meld jer til, jo flere jo bedere.
Hilsen Bjarke Kristensen.
Der er tilmelding hvis i går ind under kalender på den 7 november.
Skrevet af Kasper
Vi drog af sted fra klubben lørdag morgen og var godt kørende, så var i båden og sejlende fra Hanstholm allerede kl. 10.15. Målet var et dampskib fra Sverige (Pollux) ca. 10 sømil SV fra Hanstholm. Vraget er 195 m langt, ligger på ca. 20 m i 3 dele.
Dyrelivet omkring vraget var stort med kæmpe stimer af torsk og det lykkedes alle 3 hold at få fangst med op i båden, om det så var rødspætter eller hummere. Dertil skal siges at vi fangede en blå hummer som skulle være svære at finde (spørg Google).
Ellers gik turen godt med god fart til vraget, og god dykning og lidt langsommere men sikkert hjem igen.
Se flere billeder her
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Efter vores sidste tur til Faros er der flere der har spurgt til dokumentaren om redningsaktionen af besætningen. Den kan ses på DR Bonanza.
Fra DR: "Øjenvidneberetninger fra en redningsaktion i Nordsøen. Den 30. oktober 2000 ramte en af de værste storme i nyere tid Nordsøen. I forsøget på at redde syv nødstedte søfolk fra den tyske coaster "Faros", omkom den danske redningsmand Ole Stie Olesen. Besætningen på redningshelikopterne og redningsskibet Vestkysten giver her en øjenvidneberetning om den over 9 timer lange og dramatiske redningsaktion."
{jcomments on}