- Skrevet af: Søren Theilgaard
Generalforsamling i Nørresundby Sportsdykker Klub.
Torsdag d. 22 Marts 2018 kl 19:30
Bestyrelsen er vært for en let anretning.
mvh Søren T
- Skrevet af: Peter Valler
Så skal seasonen skydes i gang med et par dage på Samsø. Turen vil løbe af stablen Skærtorsdag og Langfredag, og der vil hovedsageligt blive dykket vrag på 15 – 25m f.eks. M/S Gudrun som ses på billedet, så det er dykning for alle.
Afgang onsdag eftermiddag aften og hjemkomst fredag eftermidag/aften. Vi overnatter i en hytte og medbringer selv kompressor og båd.
- Skrevet af: Peter Valler
Så er tiden til at få sat endnu en klubtur i søen og denne gang står den selvfølgelig også på massere af vrag. Turen kommer til at gå til Coron Bay, som er Filippinernes svar på Truk Lagoon og vil løbe af stablen ca. i uge 13 og 14 i 2019.
Dykningen i Coron Bay er hovedsagligt vrag, og det drejer sig om en japansk forsyningsflåde som under 2. verdenskrig gemte sig i bugten, men blev fundet af 24 Helldiver bombere, som i løbet af kort tid sænkede hele flåden. I dag ligger der en lang række skibe, hvor de fleste er mellem 140 og 200m lange på relativt lav dybde med de fleste på 25-30 m og et par stykker på 40m. Vragene er dog meget intakte så gennemsnitsdybden vil være en del lavere. Desuden byder bugten på dykning i hulen Cathedral og i Barracuda Lake, hvor der er et springlag fra slut tyverne til 40 grader.
Tæt på Coron Bay ligger Apo Reef som er verdens andenstørste koralrev. Vi snakker store mængder hajer, skilpadder, rokker og alverdens andre store dyr. Der vil være mulighed for at tage en tredages livaboard hertil hvis man ønsker det.
Et hurtigt overslag over et budget ser ud som følger:
7.000 kr – Fly fra Aalborg til Coron (pris fra lørdag til lørdag)
4.500 kr – Ti dages dykning med alt udstyr, tre dyk om dagen og frokost på turen. (Priser taget fra det dykkercenter der har fået bedst anmeldelser på Tripadvisor)
3.500 kr – Overnatning i dobbeltværelse med AC og morgenmad
Hvis vi sætter aftensmad til 100kr pr. mand, hvilket er meget i Filippinerne bliver det en samlet pris på omkring 15.000 kr ekskl. Lommepenge (bajere osv,).
Dette er som skrevet et overslag og det kan afhængigt af bestillingstidspunkt, ønske om standard samt andre tilkøb som livaboard osv. gøres både lidt billigere men også en del dyrere.
Vi rejser ikke med noget rejseselskab så det praktiske vil vi selv stå for. Vi vil derfor bestille flybilletter sammen når priserne er rigtige engang mellem april og juni. Det vil være muligt at komme med på turen selv hvis man ikke bestiller denne dag ved at tage fat i Daniel eller undertegnede så vi kan få bestilt billetterne. Vi vil efterfølgende finde det rette resort og dykkercenter. Resten af turen, altså hotel og dykning betales ved ankomst.
Giv gerne en tilkendegivelse hvis turen har interesse så vi har en ide om omfanget. Vi er pt. en fire stykker der helt sikkert tager af sted.{jcomments on}
- Skrevet af: Anders Stougaard Pedersen
- Skrevet af: Steffen Frahm
Så er det igen tid til sikkerhedsdag, som vil løbe af stablen om godt en måned, lørdag d.17/3 fra kl.9. På dagen tjekkes alle flasker som godkendes til fyldning i 2018 og vi vil desuden tjekke regulatorer, rense flasker samt ventiler og rode med grej, lige som vi plejer. Så kig ned i klubben det er smadderhyggeligt :)
Der vil blive sat en seddel op i klubben fra tirsdag d. 13/2 hvor alle kan skrive sig på til en specifik tid.
Alle flasker der efter sikkerhedsdagen, eller uden yderligere aftale, ikke er godkendt vil blive sat op i rummet under broen. Husk: flasker der ikke er godkendt må IKKE fyldes på klubbens kompressor.
En Sikker Fest
Traditionen tro vil der om aftenen være fest i klubbens lokaler. Mere information kommer senere, men skriv dagen i kalenderen allerede nu!
Mvh. Materialeudvalget