26 timers rejsetid, en brandert på færgen og et hurtigt tjek ved de norske toldere. Dette er, og bliver, en stensikker opskrift på et godt eventyr! Denne gang med endestation i Gulen.
Vi havde lejet en lejlighed ved Dingja landhandel som befandt sig snukt placeret mellem bjergene i bunden af en fjord. En idyllisk lille ekkodal, som på smukkeste vis kastede lyden fra vores hamrende kompressor rundt i landsbyen en 4-5 timer om dagen – til stor fornøjelse for både os og de andre gæster.
Turen startede som så mange andre godt! Et ikke eksisterende slæbested, skabte de perfekte rammer for en hurtig teambuilding excercise, solen skinnede fra en skyfri himmel og Peter Michael havde taget nyt udstyr med, som han ikke havde prøvet på forhånd. Alt var derfor ved de vante og rammerne for en uges fantastisk dykning var på plads!
- Skrevet af: Jonas B Walzl
En tidlig tirsdag morgen, midt i juli månede, mødtes fem gæve dykkere op i klubhuset på havnen i Nørresundby, alle spændte og klar til dagens tur, destinationen var endnu ikke bestemt, men grejet og klubbens rib blev klargjort til afgang, der blev også tid til et rundstykke og en kop kaffe mens vi kontrollerede vejrprognoserne, disse tegnede godt med svag vind fra en nordlig retning og en lufttemperatur på omkring de 27 grader.
Med disse oplysninger blev der hurtigt taget en beslutning om at turen skulle gå til Hirtshals.
- Skrevet af: Peter Valler
Vi tager til Flekkefjord for sjette år i træk. Skal du være med på gruppebilledet i år?
Grundet den store efterspørgsel på ture til Norge bliver det i år den helt store omgang. Der vil blive op til 14 pladser og på denne tur vil der blive lagt vægt på at alle kan være med uanset niveau. Så meld dig på denne tur med god dykning og masser af hygge.
Vi tager afsted torsdag den 15. november om aftenen, tre dykkerdage og kommer hjem søndag aften.
- Skrevet af: Peter Valler
Vinden var ikke helt med os, så det blev besluttet at prøve nogle nye positioner fra Hals. Der blev godt nok svedt lidt da grejet skulle i båden, og min 200g inderdragt var ikke det jeg havde mest lyst til. Hvordan nogle kunne hoppe i en 400g er mig en gåde :). Første vrag var S/S Saedler, som er godt nedbrudt, men der er stadivæk mange fine detaljer. Desuden blev vi mødet af en kæmpe stime små-sej, der var torsk under enhver plade og en lille tunge så vi også. Sigten var rigtig god med mere end fem meter i overfladen, og trods lidt svæv på bunden, var det næsten umuligt at blive væk fra hinanden, og der var meget lyst på denne fine sommerdag. Der var dejligt køligt på vraget med 12 °C, og kun en meters penge over vragt lå springlaget, hvor temperaturen skiftede til 17-18 °C.
Vi prøvede efterfølgende et par andre positioner uden held, så vi satte kursen mod Hals Barre Fyr. På vejen fik vi dog lidt udslag på sonaren, så vi kastede ankeret for at se hvad det var. På bunden stod den fineste skibsside fra et vrag, som fortsatte ind i sandet. Der er kun ca. 10m af vraget frit, men et nyt vrag (i hvert fald for os) var det da. Også her var der torsk og flade, og det lykkedes Søren at få en rødspætte med op.
Tak for endnu en fin tur. Vi ses på den næste.
{jcomments on}
- Skrevet af: Steffen Frahm
Engang for længe siden i April måned 2018 var der en gruppe dykkere fra Nørresundby Sportsdykkerklub der drog på udflugt til Korallerne v. Frederikshavn. Vejret var smukt og tilsyneladende en forsmag på den sommer der ventede....Efter lidt morgenpanik og lidt ubeslutsomhed kom vi afsted. RIB'en kom i vandet og kursen blev sat til de godt 10 mins sejlads. Vi fik fundet hulerne og det blev til 2 dyk til alle mand Undervejs fik vi besøg fra en anden RIB fra en anden dykkerklub. Målet med turen var udover hyggedyk, at få færdiguddannet vores AOWD hold, så tillykke til dem. Derudover blev det til et par fine billeder.
Tak for turen! Vi ses under vandet snart igen.