Skrevet af: Peter Valler

Publiceret: 21. november 2014

Traditionen tro, drog vi første weekend i november, endnu engang til Flekkefjord. På trods af at jeg denne gang sneg mig til ikke at lægge turen op på en klubaften, men en højhellig fredag eftermiddag, blev turen alligevel booket på en time og 29 minutter, dog endte det med et afbud, så en fra ventelisten fik pladsen.

Holdet bestod af Peter MC, Søren T, 2 x Anders, Jens, Mathias, Andreas og undertegnede. Der var vist en eller to, som var lidt dykkerliderlige efter et blæsende efterår, så snakken gik fra starten på, hvilke dyk vi skulle have. Mathias og jeg havde lidt helium i bundgassen, så vi tog turen ned på en 60m og fandt endnu et udhæng på 45-50m, ud over den del af hulen (Katedralen) man plejer at dykke (16-33m). Sigten viste sig fra sin gode side og var 10-20m, afhængigt af hvem der havde været forbi sidst (jeg nævner ingen navne ;)). Andet dyk var på Gudrun, som vist ikke behøver videre introduktion.

Aftenen stod på middag med ”det hele”. Cadeau til kokke og indkøbere for fremragende mad på hele turen. Min makker måtte desværre efterlade os efter første dykkerdag, så jeg håber vi får chancen igen næste år.

Klubhuset hvor vi boede, er det ældste hus i Flekkefjord og den gamle brandstation. Der er hele to meter fra døren til deres rib, så der skal ikke slæbes langt, hvilket nok er heldigt med alle de dobbeltsæt og decoflasker.

Resten af turen gik med en del mere dykning, specielt en masse på Gudrun. Vi fik desuden lidt oplevelser med lokalbefolkninge. De unge i Flekkefjord kan godt lide at køre rundt i biler med meget højt musik, mens de råber og drikker finsprit. De andre møder vi havde, var noget mere behagelige. Formanden, James, kom for at hente medbragt flæsk, pølser og lidt øl, hvorefter han straks inviterede os til at komme igen og dykke nogle af hans hemmelige vrag samt en tur til Egersund, hvor hans kammarat kan sejle os til andre vrag. På sidste dag lykkedes det også at få sat gang i brandalarmen, så brandvæsnet kom et smut forbi, og gik derfra glade med en kasse Harboe Classic, der var ved at være for gamle.

På billedet ovenover er Peter ikke ved at rive hovedet af brandmanden. Han var, så vidt jeg husker, ret flink og manden der gav dem øl.

{jcomments on}