Så viste vejret sig fra sin bedste side, nogle har fortsat ferie, og andre tog en fridag, for at deltage i denne spontane tur på en onsdag.
Da jeg ankommer til klubben kl.7.48 er ribben kørt frem, og flasker samt andet grej er pakket i bilerne. Tak til de morgenfriske.
Vi ankommer til Hanstholm ca. kl. 9.30. Humøret er højt, svag vind og sol fra en skyfri himmel. Dejligt at vi for en gang skyld ikke står og fryser under omklædningen. Jeg bruger selv ski undertøj, 400 g inderdragt samt 2 par sokker,den perfekte sommer beklædning efter min mening.
Da alt grej er ude af bilerne, må vi desværre konstatere at vi mangler et DB 12. Efter lettere uro og lidt frem og tilbage bliver vi enige om, at vi kan dele et sæt og supplere med de 3 stageflasker som vi også har medbragt, alt er godt igen, ribben pakkes og kursen sættes mod første vrag som bliver, Aalborghus. Aalborghus Passager og -stykgodsskib sejlede på ruten København-Aalborg. Forliste under bugsering mod Rotterdam 6 september 1972 ca 8 sømil ud for Hanstholm. Skibet er bygget i 1936 på Nakskov Skibsværft, 2079 BRT og ca 95 meter langt.
Da vi som første hold, Daniel og Anders kommer ned, ligger ankeret perfekt lige ved agter enden, vi binder på, ca på 27 m. Sigten er +10 og vandet er 16 grader.
Jeg har tidligere dykket på Aalborghus, som har en meget intakt stævn, med en mast som rager langt ud over SB side, 8-10 meter over bunden. Vi valgte at koncentrere os om agterenden og de mange torsk, langer, lupper, tunger mm. Efter 25 minutters blodrus og en enkelt torsk, er vi på tovet igen, her vinker vi til hold 2, Allan og Steffen som er på vej ned. Hold 3 binder af og vi sætter ny kurs mod vraget S/S Constantin som ligger på 32 meter. Vraget er ret nedbrudt, men maskinen samt de 2 store kedler står fortsat og rager 3 til 4 meter op over bunden. Vi er igen først på vraget og ankeret ligger lige ved en af de store kedler. Vi bliver mødt af en massiv stime torsk, faktisk har jeg aldrig set så mange på en gang. Harpunen ligger oppe i ribben, så vi kan bare nyde den gode sigt og rolige stemning.
Nogen så en gigantisk havtaske, men fik desværre ingen billed dokumentation. Efter beskrivelser oppe i ribben, må det ha været noget af et uhyre, selv Søren blev lidt bange da Peter fik den til at bevæge sig. Heldigvis tog de den ikke med op, da vi ellers skulle have smidt alt grej over bord, for at få plads til bæstet. Jeg læser at andre dykkere også har set havtasken på tidligere dyk.
Sådan en tur på vestkysten med godt vejr og god sigt, samt gode dykkerkammerater, får mig til at tænke på hvornår skal vi af sted igen.
Tak til Allan, Peter V, Steffen, Søren og Daniel for en perfekt tur.{jcomments on}
- Skrevet af: David Kofoed
Som tegn på at ferien ikke varer evigt, holder vi sommerfest lørdag den 12 August fra kl 1700.
Grill med diverse, et par øl og et par drinks for 100,-, derefter selvbetaling.
Tilmelding på opslag i klubben senest 11 August
- Skrevet af: Peter Valler
Spontant tur, gerne til Vestkysten, da vejret ser godt ud på onsdag den 26. juli.
Afgang kl. 8 og mødetid 15 min før for at klargøre båd.
- Skrevet af: Peter Valler
Efter adskillige forsøg lykkedes det endelig at komme på Vestkysten. Efter længere tids desperation havde vi aftalt, at hvis der blev en vindstille dag i løbet af ferien, ville vi smide alt vi havde i hænderne og tage på dykkertur.
Turen gik til Kong Hans også kendt som Martins vrag og der er desværre ikke noget info om vraget, andet end vi kan se at det er et større dampskib og der er en del træplanker i lasten.
- Skrevet af: Peter Valler
Vejret har ikke vist sig fra sin gode side i år men det skal lykkes at komme på Vestkysten så hermed er der opslået to vragture med RIB mere i denne måned. Begge ture bliver til det bedste vrag vejret tillader og med afgang kl. 8 så vær der 15 min før for at hjælpe med RIB og tidligere hvis der skal fyldes flasker.
{jcomments on}