Tur til Uranienborg S/S og Bunker ud for Skagen Havn

Her følger et kort tur referat – Vi var 5 dykkere der skulle afsted på en RIP-tur til et eller to vrag alt efter hvad vejr og specielt vind ville tillade.

Dykkerne var Bent, Vivi, Thomas, Peter og undertegnede.

Vi mødtes i klubhuset tidlig morgen og startede med en snak om vrag positioner etc. Da jeg stadig er novice med hensyn til vragdykning (og muligvis dykning) overlader jeg disse vurderinger og kritiske beslutninger til de mere kyndige – I det her tilfælde Bent B og Peter V. Dagens ”vrag-valg” blev Uranienborg - Et stort, ca. 80 meter langt, gammelt minesprængt Dampfragtskib. Skibet gik ned i 1918 og ligger på ca. 18-24 meter (vigtig info for en grøn dykker). Skibet ligger i Kattegat ca. 10 km. fra Skagen Havn. Dernæst blev der vist nok snakket noget om en tysk beton bunker, tæt på kysten eller sådan noget… Dette står noget uklart for mig, idet min opmærksomhed var rettet mod, at finde ud af hvordan flaskepåspændings-anordingen fungerede på min helt nye Vinge-BCD.

Vi forlod Aalborg og kørte 2 biler plus RIP mod Skagen. Vejret var gråt, men heldigvis ingen eller meget lidt blæst. I Skagen Havn fik vi RIP’en i vandet og fyldt med grej samt flasker nok til at alle kunne få 2 dyk. Bent og Thomas sejlede os mod Uranienborg og ca. 30 minutter senere fandt de vraget med sonaren. Thomas smed loddet i vandet og ramte plet – Der var jackpot - Loddet satte sig fuldstændig fast på vraget, så det var slet ikke nødvendigt at binde på vraget, som ved normal procedure. Thomas og Peter gik i vandet, og det var tydeligt for enhver, at der var rigtig meget strøm. De måtte kæmpe en del for at komme ned af bundtorvet, der var trukket ud i noget nær vandret position på grund af strømmens stærke træk i RIP’en.

Efter ca. 30 minutter var de tilbage og kunne rapporterer om en sigt på 6-7 meter og næsten ingen strøm på vraget. Strømmen forsvandt under de 5 meter – Dejligt.

Bent, Vivi og jeg selv kom i udstyret. Bent hoppede først i og sagde forinden, at han ville vente på mig og Vivi nede på 7 meter. Vivi og jeg kommer i problemer i den stærke overfladestrøm, og vi skal bruge mange kræfter på at trække os nedad bundtorvet. Til min overraskelse må Vivi give op - Det var simpelthen ikke armkræfter nok, så hun vurderede at det var for risikabelt at fortsætte. I overfladen aftaler vi at jeg skal fortsætte dykket sammen med Bent. Jeg kæmper mig nedad bundtorvet, og mit luftforbrug og åndedræt er godt oppe i det røde felt. På 7 meter venter Bent pænt på mig og Vivi… Og her magter jeg ikke helt at kommunikerer klart og tydeligt, at: ”Vivi ikke kommer med, men alt ok”. Bent regner den dog selv ud, og gør tegn til at vi skal fortsætte ned til vraget. På vraget er det iøjnefaldende at det er et stort vrag. Vraget er dog meget medtaget af tidens tand, samt at det har været forsøgt at bortsprænge vraget på grund af områdets skibstrafik og fiskeri. Dette gør at store områder af vraget mangler, og man svømmer over sandbund til næste intakte vrag-segment. Hvor om alting er, er det et godt vrag med masser at se på, både med hensyn til vrag og natur. Vragets længde på 80 meter gør at man ikke kan få det fulde overblik på et enkelt dyk – Derfor virker vraget ekstra spændende, og jeg vil gerne tilbage til dette vrag en anden gang. Efter dykket kunne jeg også forstå at de andre dykkere delte min begejstring.

Dagens dyk nummer 2… Det var nok ikke karrierens mest memorable dyk. For at gøre en kort historie endnu kortere, drejede det sig om en tysk beton-bunker tæt på kysten. Som Peter beskrev, var det bare en firkantet beton-klods placeret på sandbund. Vi fik alle svømmet 2 runder om bunkeren, og mere var der ikke grundlag for. Det sjoveste ved bunkeren, var at finde den ved hjælp af Thomas og Peters ”Hoved i Hav” metode – ”Hoved i Hav” består i at en person, udstyret med dykkermaske, stikker hele hovedet i vandet, mens båden sejler langsomt frem. Denne fremgangsmåde har ofte vist sig, at være overlegen i forhold til den moderne sonar.

Vi var tilbage i havn ved en 16 tiden, fik hurtigt pakket sammen og kørte mod Aalborg. I klubhuset var alle noget trætte, og dagen sluttede ca. klokken 18.

Alt i alt en fin dykker-søndag, og jeg kan se at jeg har glemt at nævne at vejret slog om, sådan at vi startede dagen med gråvejr og ca. klokken 12 fik vi solskin. Vejromslaget skete mens jeg og Bent var nede på Uranienborg. Det vil sige, at vi dykkede ned mens der var et lidt trykkende gråvejr, og kom op til strålende solskin - Det var et virkelig godt dyk J

Simon L