Så lykkedes det!
Den efterhånden sagnomspundne tur til Haugesund blev langt om længe en realitet. Turen har været planlagt i langt over et år, færgebilletter er blevet aflyst, ombooket, turen var midlertidigt ændret til en tur til Hanstholm osv, alt efter hvad der var muligt under COVID-19, men alt det er nu historie.
Egentligt skulle vi have været 6 mand afsted. Men Søren Bokser, kunne desværre ikke komme med, da ryggen ikke længere er til dykning. Men Søren, du var savnet! Så det endte med at 5 mand kom afsted.
Vi mødtes onsdag eftermiddag i ANSK klubhuset, fik klargjort RIB, pakket trailer og satte kursen mod Hirtshals. Efter den sædvanlige kulinariske oplevelse hos transportcentret ankom vi til Fjordlines færgeleje.
En af os måtte tage én for holdet og sove i samme kahyt som den snorkende revisor. Så 4 af os ankom veludhvilede til Stavanger. Efter en ’kort’ køretur, samt endnu en færgetur ankom til vi Haugesund. Her blev vi blev mødt af Alexandra fra Slettaa Dykkerklubb, som satte os ind i tingene i deres fine klubhus og viste os rundt. Efter vi havde fået pakket ud, blev der samles udstyr, så skulle der dykkes.
Torsdag var den dag hvor vi skulle have det bedste vejr, så vi vovede os ud på en lidt længere sejltur og kursen blev sat mod D/S Dresden. Et over 100 m lang skib der blev landsat i et forsøg på at redde skib og især passagerer. Desværre er vraget efterhånden ved at være ret nedbrudt, men fra ca 25m og dybere kan der stadig ses en masse fine detaljer. Sidste hold dykkere så hvad alle mente var en 25 kg havtaske (bredflab) inde i vraget. Desværre lå harpunen (og modet) i RIB’en.
Fredag var vejret ikke til lange sejlture så som alternativ sejlede vi til vraget af Agnes som ligger i Haugesund by mellem 15 og 40 m. Et fint vrag som faktisk har en tvilling liggende lige ved siden af i form af et lille træskib. Derefter sætte vi kursen mod Lekter et vrag der ligger i den nordlige indsejling til Haugesund. Fint Anders And vrag, på dejlig flad bund hvor der blev indsamlet masser af kammuslinger til fryseren. Efter to vrag, var det tid til at lidt natur, så i en lille vig, med en fantastisk sigt, og en masser (småt!) liv fik vi lavet dagens tredje dyk. Da vi kom tilbage til klubhuset, var nogle så dykkerliderlige at der efter 3 dyk fra RIB, liige skulle laves et scooterdyk i havnen foran klubhuset. I en sigtbarhed vi i DK kun kan drømme om.
Lørdag gik vi og håbede på at kunne dykke på vraget af Ceang nær Knarholmen, men vejrudsigten samt vores norske værter frarådede det. Så i stedet planlagde vi at dykke på vraget af Oluf. På Oluf fik flere af dykkerne brugt vores nye TEC færdigheder til at lave lidt accelereret Deco efter vores fantastiske ANSK TEC kursus der blev afholdt i ugerne inden turen. Efter vraget af Oluf lavede vi et lille naturdyk hvor vi håbede på at kunne jage lidt. Så der blev skudt hvad nogen mener var Vestnorges største fisk. En halvfarlig oplevelse da storvildtjægerens makkere havde en smule besvær med at holde maske og regulatorer på plads… af ren og skær beundring – eller var det hysterisk latter?
Søndag blev det til to korte naturdyk på skærene nord for Tonjer fyr tæt på Haugesund. Lidt over middag var vi tilbage i klubhuset, der blev pakket, ryddet op og gjort rent og kursen blev sat imod Stavanger og færgen mod DK. Velombord på færgen satte vi os til buffeten og forsynede os som fortjent, pga ombooking af vores billetter havde vi fået buffet med i prisen, da Fjordline ikke kunne give os pengene tilbage. Det blev dyrt. Med fyldte maver og dykkeroplevelser gik vi på køjen. Vi var tilbage i Nørresundby tidlig mandag morgen.
Tusind til de deltagende dykkere for en længe ventet tur og et stort tak til vore utrolig gæstfrie værter fra Slettaa Dykkerklubb.
Haugesund 2021
-
Steffen p olof
-
folk i rib
-
f rge i haugesund
-
havtaske p dresden
-
jagt paa kammussinger
-
jagt paa kammussinger2
-
jagt paa kammussinger3
-
jagt paa kammussinger4
-
Kilde p dresden
-
kilde har skudt verdens mindste fisk
-
kilde sejler m vinduesvisker
-
Steffen p agnes
-
Steffen p dresden
-
steffen renser skaldyr
-
IMG 20210930 111134
-
P1060692
-
P1060690
-
P1060688
-
P1060682
-
IMG 20211003 154001
-
IMG 20211003 WA0005
-
IMG 20210930 205515