Lørdag så det endelig ud til en dag med lav vind, så Daniel og jeg søsatte en spontan tur med RIB'en. Jeg havde en stak nye positioner uden for Voerså, vi lige ville tjekke nogle stykker af, da vi ikke ville sejle for langt i det kolde vejr valgte vi dem tættest på.

rib sportsdykkerklub dykker

Det første vrag var bare stævnen af en nyere kutter som stak ud af sandet, så her kom vi op efter et par minutter. Andet vrag var noget mere spændende, og viste sig at være et større træskib, dog af nyere dato. Der var mange finde detaljer på vraget som skibssider, messing manometre og potteskår. Der var desuden mange snegle og søstjerne samt flere nøgensnegle.

nøgensnegl

Det næste vrag vi besøgte var også et et træskib, denne gang af noget ældre dato. Vraget lå rigtigt fint så man kunne følge spanterne hele vejen rundt. Vraget har måske transporteret dyr, da der var rigtigt mange knogler spredt i og omkring vraget. Vragets omrids kan ses på følgende sonarbillede.

sonar vrag

Tak for en rigtig god tur som bød på fine lægtvandsvrag, kolde fingre og en test af grejet som optakt til den kommende season, og ikke mindst test af Anders nye finde bil som med firhjulstræk klarede RIB'en uden problemer.