- Skrevet af: Bjarke Kristensen
{jcomments on}
Så er det tid til Diversnight igen, det bliver lørdag den 5. november i Nordens Kridtgrav i Hasseris.
Vi skal være under vandet kl 20:16, så vi mødes i klubben kl. 19:00 eller ved kridtgraven kl. 19:30. Der vil i år være undervands skattejagt, med noget lækkert "voksen snoller".
Når alle er kommet på land igen, går turen til klubhuset hvor vi griller nogen pølser og hygger. David stiller op som bartender med drinks til rimelige priser, så der skulle være grundlag for en go fest.
Alle er velkommen, også selv om man ikke vil dykke. Læs mere om diversnight her.
Tilmelding på bjarke.kristensen(snabela)gmail.com
- Skrevet af: Søren Theilgaard
Vi dykker ved jernbanebroen Lørdag formidag:
Max 18m, alle kan deltage
Mødetid i klubben med fyldte flasker
AFLYST PGA BLÆSEVEJR
- Skrevet af: Peter Valler
Tur med RIB som vi plejer at lave den. For alle med AOWD og højst sansynligt til vrag.
AFGANG: 8.00 dvs. alt personligt udstyr skal være klar før dette.
Der er vel et par stykker der skal have banket lidt rust af inden Flekkefjord :)
- Skrevet af: Søren Theilgaard
Vi dykker på den bedst mulige destination , zodiak eller strand.
max 18 m
mødetid i klubben kl 830 med fyldte flasker
Vis begivenhed- Skrevet af: John Krogshave
Vi mødtes ved klubhuset fredag sidst på eftermiddaggen og får hurtigt pakket og kommer afsted med trailer og rib selvfølgelig efter lidt rituelt “bøvl” med lyset på bådtraileren.
Jeg er selv lidt spændt på turen, idet jeg ikke er specielt erfaren og ikke har været i vandet et års tid, så hvordan mon det så lige går ?
Første stop på turen er Burger King i Randers, hvor Daniel støder til. Der bestilles Triple Whoppere med hele svineriet. Anders S bestilte sidst men er først færdig - respekt.
Først på aftenen når vi klubhuset, som vi har lånt af Dykkerklubben Plask og aftenen går med, over en øl, at fortælle røverhistorie, diskutere morgendagens distination med lidt nervøs skelen til vejrudsigten, der varsler østenvind i et land hvor der ellers altid blæser fra vest.
Lørdag er vejret som frygtet lidt vel broget, så efter råd fra den lokale formand beslutter at gå efter et lokalt vrag tættere på end den oprindeligt planlagte - OK med mig, da jeg ikke er udpræget søstærk. Efter en ribrur a’la Falken i Fårup Sommerland får vi endeligt sendt første hold ned, men de kommer desværre hurtigt op igen - stærk strøm og nær nul sigt, ØV BØV.
Lidt slukørede vender vi tilbage til basen, men efter lidt mad i solen stiger humøret igen og vi pakker traileren og kører til Ebeltoft for et strand/UV dyk.
Varmt fladt vand, god sigt og masser af liv. Dejligt 1,5 times marathon hyggedyk og gang i kamera og harpuner, selvom Steffen vist lige skal have justeret sigtet lidt.
Sidst på eftermiddagen vender vi trætte hjem til hulen. Mad fra den lokale pizzapusher og en masse grejsnak - så blev det alligevel en vellykket dag.
Vejrudsigten søndag varsler fortsat østenvind, så vi beslutter at gå efter læ og dykker fra ribben på prammen i Kalø vig 45 min. kørsel fra Grenaa. Prammen ligge kun en sømil fra land, på lavt vand (11m) og vandet/vejret viser sig fra sin absolut bedste side - det tegner godt.
Vi havde besluttet alene at tage dette ene dyk, inden vi trillede nord på, så vi gav os god tid og ku’ tillade os en times tid på bunden.
Vraget er ikke stort, men en rigtig fin oplevelse alligevel. Velbevaret/begroet omvendt vrag, krebs, hummer og småtorsk (fisk altså) i sprækker og huller og god sigt……. Lige indtil et dykkerskolehold til sidst dukker op.
Så går turen tilbage til kysten, ribben kommer op, vi får udstyret af og så går det hjemover.
Tak for en dejlig weekend til 2 x Anders, Daniel, Steffen og Peter og hvor var det godt at komme i vandet igen :-)
John Krogshave
{jcomments on}