Der var ikke meget vind, men den gjorde alligevel at dykning ved kysten ikke rigtigt gik, så destinationen blev i stedet Stinesminde. Om ikke andet kunne vi da få tjekket om vores dragter og banket lidt rust af, inden vi tager til Langeland næste uge.
Det viste sig dog alligevel at blive en rigtig fin tur. Først gik turen til vraget af Håkon, som vi slog efter lidt sejlads frem og tilbage. Sigten i overfladen var ikke eksisterende, men efter et par meter viste den sig at være rigtig god, og man kunne let finde rundt på vraget. Mikkel (i våddagt) fik taget sin vrag-mødom, det lykkedes faktisk MC at få lavet et totalt silt-out i et af rummene i vraget og der blev set en torsk, så sig ikke at der i ikke er action nok i fjorden. Jeg må også selv indrømme, at det vrag ikke er så dårligt, som man nogengange gør det til.
Næste dyk gik til Stinesmindevraget, efter vi fik sat et par kyllinger i land. Stinesmindevraget er ikke noget at skrive hjem om, men sigten var oppe på en 10 meter, så man kunne overskue det meste af vraget, og så var det faktisk ikke så ringe endda. Lige som i lørdags, hvor vi var på Korallerne, var der ikke meget liv i vandet endnu.
Desuden kan vi konstatere at Zodiac'en nu er helt tæt, og den tog slet ingen vand ind. Den er lidt presset mht. at plane med fem mand og dobbeltsæt, men da der først røg lidt vægt af, gik det over stok og sten. Selv MC var faktisk tilfreds med den, og vi skal snart have nogle flere ture til lægtvandsvrag.
{jcomments on}